23948sdkhjf

Danske Maritime: Utilfredsstillende svar fra miljøministeren om Sif og Frigg-sag

Brancheorganisationen Danske Maritime er utilfreds med nye svar fra miljøministeren og Miljøstyrelsen om sagen med miljøskibene Sif og Frigg. Men det sidste ord er ikke sagt i sagen, mener brancheorganisationens direktør

Danske Maritime har nu modtaget svar fra miljøministeren efter at have henvendt sig  til miljøministeren for nogle uger siden om sagen om miljøskibene Frigg og Sif.

Og ifølge brancheorganisationen er svaret fra miljøministeren og Miljøstyrelsen på ingen måde tilfredsstillende.

- Det svar kan vi naturligvis ikke være tilfredse med. En retssag er et middel til at afgøre uenighed og tvister, og det er både meget dyrt, besværligt og tidskrævende at gå rettens vej. Men her er ingen jo uenige om, hvor fejlen er sket. Miljøministeren har soleklart udtrykt, at hun er meget utilfreds med Kammeradvokatens håndtering af sagen. Derfor er det eneste rigtige naturligvis at beklage overfor Jobi Værft og holde det skadefrit. Det er faktisk det mindste, man kan gøre, siger Jenny Braat, adm. direktør i Danske Maritime, i pressemeddelelsen.

Danske Maritime ønskede at "bede staten om at tage ansvar for den fejl, der er sket. Når et værft pludselig mister en allerede planlagt opgave, giver det et tab, som staten naturligvis bør dække, når det er deres advokat, som ikke har gjort sit arbejde ordentligt, fremgår det af en pressemeddelelse fra Danske Maritime.

Det sker i en kontekst, hvor opgaven vedrørende ombygning igen er kommet i udbud, selvom Jobi Værft havde vundet udbuddet, "på grund af en fejl begået af Kammeradvokaten i udbudsmaterialet", står der i pressemeddelelsen.

I flere år har sagen om de to miljøskibe Sif og Frigg kørt og skibene har ventet på en ombygning.

I pressemeddelsen gør brancheorganisationen det meget klart, det de finder det "upassende, at staten udnytter sin position og juridiske styrke til at presse en privat virksomhed i retning af domstolene."

Staten burde i stedet ifølge Jenny Braat udbetale en erstatning og "erkende sit ansvar".

- Når det offentlige begår fejl overfor private eller virksomheder påhviler der efter Danske Maritimes mening et helt særligt ansvar for at gøre det godt igen, siger Jenny Braat i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125