23948sdkhjf

Bådmand Peter Bastholm Knudsen fejrer 25 års jubilæum

Peter Bastholm Knudsen fejrer den 1. 4. 2020 sit 25 års jubilæum som bådmand i DanPilot
I 1995 sagde Peter Bastholm Knudsen farvel til fiskeriet og kom i stedet ombord hos lodseriet i Skagen, hvor han siden har været bådmand og sørget for, at lodsstationen bliver passet, og at lodserne bliver fragtet sikkert til og fra de store skibe på de røde lodsbåde.

Blandt sine kolleger er Peter Bastholm Knudsen kendt som en venlig og beskeden mand med nordjysk lune, der lægger en stor indsats i sit arbejde. I 2012 fik kærligheden Peter Bastholm Knudsen til at søge om at blive flyttet til lodsstationen i København/Dragør. Sammen med ægtefællen Charlotte nyder Peter Bastholm Knudsen dog gerne sine ferie i Skagen, hvor han fortsat har en bolig. Hverdagene fordeles mellem lejligheden på Frederiksberg og kolonihavehuset i Skovlunde. Da jubilæet falder midt i corona-pandemien, må fejringen udskydes. red
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078