23948sdkhjf

Orskov Yard ramt af krisen: 86 medarbejdere er sendt hjem

- De er ikke fyret, understreger direktør for Orskov Yard i Frederikshavn, Christina Ørskov

Orskov Yard har sendt 86 af sine 187 medarbejdere hjem - midlertidigt på grund af coronakrisen.

At det skal være midlertidigt er i hvert fald, hvad direktør for skibsværftet i Frederikshavn Christina Ørskov håber.

- Først og fremmest er vi rigtig kede af, at vi er kommet i den her situation. Og det er vigtigt for mig at understrege, at ingen er fyret. Vi håber, at vi får brug for alle medarbejdere igen, siger hun.

- Vi håber, at vi får brug for dem fra 1. maj. Da har vi flere ordrer i bogen, siger hun og understreger, at det selvfølgelig er usikkert.

Der kan komme flere afbud.
Orskov Yard har gjort brug af det forlig, der i forrige uge blev indgået mellem CO-Industri og Dansk Industri. Medarbejderne er dermed sendt hjem midlertidigt på dagpenge.

Grunden til hjemsendelsen er, at Orskov Yard har været ude for flere kunder, der har aflyst eller udskudt aftaler om at få deres skibe i dok.

- Det er blandt andet færger, der ikke længere har en indtægt, og derefter heller ikke skal have en udgift. Det er forskellige årsager, siger Christina Ørskov og peger på, at det heller ikke er let at få eksempelvis udenlandske montører til værftet.

- Det er ikke dansk lovgivning, der forhindrer det. Folk med et anerkendelsesværdigt formål kan stadig komme ind i Danmark. Men det kan være, fordi man ikke vil sende medarbejdere til Danmark, siger hun.

Christina Ørskov håber, at andre nu vil gøre brug af, at der er plads i værftets ordrebog.

- Det kunne jo være, at der var nogen, som øjnede en mulighed for at komme ind hos os, nu da vi har flere aflysninger, siger hun.

De hjemsendte timelønnede medarbejdere er fra mange forskellige faggrupper som svejsere, rør- og maskinmedarbejdere, truckfører og kranfører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094