23948sdkhjf

Spøgelsesskib skyllet på land i Irland

Et ubemandet skib er gået på grund på den irske vestkyst, efter at det i mere end et år har drevet rundt på Atlanterhavet. 

Det skriver den irske kystvagt på Twitter.

Der er tale om det 1976-byggede fragtskib 'Alta'. Som Søfart tidligere har skrevet, udsendte fragtskibet seneste AIS-melding den 6. september 2018, da det befandt sig vest for Gibraltar med kurs mod Haiti. Skibet mistede motorkraften 13 dage senere, hvorefter den ti mand store besætning blev evakueret af den amerikanske kystvagt. 

Ifølge mediet Maritime Executive forsøgte de amerikanske myndigheder at få skibets ejer, Alta Shipping i Miami, til at arrangere en bugsering af skibet. Det skete dog aldrig, og i september 2019 opdagede en britisk flådepatrulje skibet drivende i Atlanterhavet. 

Nu ligger det 77 meter lange 'Alta' altså på den irske kyst i Cork. I nærheden ligger både en populær badestrand og fiskerihavnen Ballycotton, men der er ingen tegn på forurening. Den irske kystvagt holder øje med skibet og undersøger mulighederne for at bjerge det. 

Læs også: Engelsk patrulje finder spøgelsesskib i Atlanterhavet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094