23948sdkhjf

Coronavirus rammer den globale transportsektor

De globale forsyningskæder mærker nu for alvor konsekvenserne af den smitsomme Coronavirus. Det skriver Børsen.

Ifølge DSV Panalpinas administrerende direktør, Jens Bjørn Andersen, er det på grund af det kinesiske nytår først nu, at virksomheden mærker de svækkede forsyningskæder.

- Når forskellige virksomheder beder deres ansatte om at blive hjemme, kan der hurtig opstå flaskehalse, og når lastbilchaufførerne og kranførerne ikke er på arbejde, er det klart, at det har en negativ effekt. Vi er tæt på vores kunder, og vi prøver at finde løsninger, siger Jens Bjørn Andersen til Børsen.

Direktøren påpeger, at det er for tidligt at tale om, hvilke økonomiske konsekvenser virussen vil medføre.

Også Danish Crown har store problemer med logistikken internt i Kina, oplyser kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen, men den danske slagterikoncern har endnu ikke overblik over, hvad krisen kommer til at betyde rent økonomisk.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128