23948sdkhjf

61 personer er corona-smittede på krydstogtskib

Yderligere 41 personer er det seneste døgn bekræftet smittet med coronavirus på et japansk krydstogtskib, der er i karantæne. Dermed er i alt 61 personer om bord smittet med virusset.

Det oplyser Japans sundhedsministerium ifølge det japanske medie NHK

De 61 smittede er identificeret ud fra 273 prøver, som de japanske myndigheder har taget fra passagerer og besætningsmedlemmer ombord på krydstogtskibet 'Diamond Princess', der ligger i havn i Yokohama og er under karantæne. Der foreligger nu resultater fra samtlige prøver. 

Der var oprindeligt 3711 passagerer og besætningsmedlemmer ombord.

- I dag bliver de smittede sendt til hospitaler i flere forskellige præfekturer, siger Japans sundhedsminister, Katsunobu Kato.

Også krydstogtskibet 'World Dream' med 1800 passagerer ombord er blevet sat i karantæne, efter at tre kinesiske passagerer ombord er blevet testet positive for coronavirus. Skibet ligger ud for Hongkong.

Virusset har kostet flere end 600 personer livet i Kina, hvor også flere end 30.000 personer smittet.

Coronavirusset har også spredt sig til flere andre lande, herunder Japan.

Natten til fredag dansk tid har Japans premierminister, Shinzo Abe, desuden givet sin regering ordre til at tage "alle de nødvendige skridt" for at dæmpe virusudbruddets påvirkning på økonomien.

Det oplyser Japans finansminister, Yasutoshi Nishimura, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Der er en risiko for, at udbruddet kan skade forbruget, så vi er nødt til at holde nøje øje med udviklingen. Konsekvenserne for turismen er også en bekymring, siger Nishimura efter et regeringsmøde.

Læs også: DFDS om corona-virus: Nybygning bliver forsinket to uger

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125