23948sdkhjf

'Harald Blåtand' til salg for under 1 million

For mindre end en mio. kroner er der mulighed for at erhverve sig en ældre dansk færge med en lettere broget historie. 

Det skriver Fyens.dk.

Der er tale om 31,7 meter lange 'Harald Blåtand', der er lagt op i Assens. Siden 2011 har den tilhørt rederiet M/S Thea, der nu er ejet af Jette Kobber. Hun mistede sin mand, Jan Kobber, sidste år, og nu vil hun af med skibet.

- Jeg har rigeligt at se til i forvejen, siger Jette Kobber til Fyens. 

Hun oplyser, at der igennem de senere år er investeret en del i færgen indvendigt, men at arbejdet endnu ikke er færdigt, ligesom den trænger til en omgang maling udvendigt. 

'Harald Blåtand' blev bygget i Assens i 1982. I næsten 16 år sejlede den på Horsens-Snaptun-Endelave. Herefter gennemgik den en ombygning på Søby Værft, så der blev indrettet et 120 kvm stort samlingslokale med scene foruden en restuarant med plads til 90 gæster. 

I 1999 blev 'Harald Blåtand' indsat på Roskilde-Frederikssund, indtil den tog fire år på Helsingør-Hven fra 2004. 

Nu skulle 700.000-800.000 kroner være nok til at blive næste ejer af skibet. 

Læs også: 'Elbjørn' solgt til skrot – kommer snart til Frederikshavn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11