23948sdkhjf

Søfartsskole bliver til seniorboliger

Politikere siger ja til planer om at tillade byggeri af nye boliger i to og en halv etage ved Kogtved Søfartsskole i Svendborg
Planerne om at forvandle den gamle Kogtved Søfartsskole til et seniorboligprojekt med storslået udsigt over Svendborgsund kom et skridt nærmere målet på et møde i kommunens Teknik- og Erhvervsudvalget torsdag. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Politikerne gav på mødet grønt lys til, at der kan arbejdes videre med en ny lokalplan, der vil ændre områdets status til rent boligområde, hæve bebyggelsesprocenten fra 30 til 34 og tillade byggeri af nye boliger i to og en halv etage.

Formand for Teknik- og Erhvervsudvalget, Flemming Madsen (S), fortæller, at et enigt udvalg står bag planerne.

- Vi kender ikke det konkrete projekt, men vi har sagt ja til, at der kan arbejdes videre med det, som man ønsker, siger han til Fyens.

Kogtved Søfartsskole blev oprettet i 1942 af skibsreder Knud Lauritzen fra rederiet J. Lauritzen. Skolen blev solgt til A.P. Møller-Mærsk i 2005, og i efteråret 2007 besluttede rederiet at lukke skolen med virkning fra sommeren 2008. I maj 2009 købte Rederiet Stevns I/S skolen og har haft den til salg siden.

Nu har Humlebo Gruppen meldt sig som mulig køber med planer om at indrette et seniorboligprojekt.

Kogtved Søfartsskole er til salg for 49,475 millioner kroner. For den pris får man udover en fantastisk udsigt 1.828 kvadratmeter boligareal, 2.241 kvadratmeter erhverv og egen bådebro med plads til 18-20 både.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234