23948sdkhjf

Nu går startskuddet til Stena Lines nye rute

Billetsalget til Stena Lines nye rute mellem Grenaa-Aarhus og Halmstad er nu i gang

Datoen for åbningen af Stena Lines nye færgerute mellem Grenaa-Aarhus og Halmstad nærmer sig, og fra i går har gæster kunnet sikre sig billetter til de allerførste sejlture på den nye rute tværs over Kattegat, der finder sted ved indgangen til februar 2020.

Som Søfart tidligere har skrevet, afløser ruten den hidtidige mellem Grenaa og Varberg, og det bliver da også den 1986-byggede 'Stena Nautica', som fortsætter til den nye svenske destination.  

Færgen vil få en makeover inden åbningen af ruten, herunder en renovering af restauranter og barer ombord for at gøre underholdningen og servicen bedre. Også de firbenede gæster får en opgradering med et nyt hundehjørne, hvilket har vist sig at være populært på flere af Stena Lines andre færger.

Åbningen af ruten vil blive markeret med en stor åbningsweekend fra den 1.-2. februar både i Grenaa og Halmstad. Forberedelserne til flytningen af ruten fra Varberg til Halmstad er i fuld gang, og inden starten i februar vil en nybygget terminal i Halmstad med flere bæredygtige løsninger som solceller og grøn elektricitet være klar til at modtage Stena Lines færge.

Stena Lines danske linjechef har tidligere fortalt til Søfart, at han forventer 30.000 flere lastbiler årligt med den nye rute. 

- De direkte økonomiske udgifter for to lastbiler, der skal fra fragtterminalen i Taulov til eksempelvis Småland via henholdsvis os ud fra Grenaa – eller henholdsvis via Storebælt og forbindelserne over Øresund, er stort set de samme. Men i vores korridor får chaufførerne fire timers hviletid hver vej, mens transporten foregår, sagde han. 

Læs mere: Stena Line slår igen mod de faste forbindelser

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172