23948sdkhjf

Scrubber-producent flytter fra Svendborg efter vokseværk

Scrubber-producenten Pureteq kommer til at flytte fra Svendborg til Tietgenparken i Odense inden udgangen af næste år. 

Det vurderer direktør Anders Skibdal ifølge Fyens.dk

Frem mod IMO's 2020-krav om maksimalt 0,5 pct. svovl i brændstoffet for skibe, der ikke er forsynet med en scrubber, bugner ordrebøgerne i den Erik Skærbæk-ejede virksomhed. Derfor er forventningen, at medarbejderstaben vil vokse fra de nuværende 50 ansatte til op mod 150 medarbejdere i de kommende år. 

Det fordrer – sammen med de fysiske rammer – at virksomheden flytter.

- Vi har støvsuget rigtig mange kloge hoveder hernede, og vi kan jo ikke gå på strandhugst hos alle på Sydfyn. Så hvis vi skal rekruttere, er det mere hensigtsmæssigt, at vi ligger i Odense, siger Anders Skibdal til Fyens.dk og forklarer, at potentielle nye medarbejdere i Jylland ikke er så mobile:

- For dem er Svendborg godt nok langt væk. Så hvis vi ligger 20 minutter tættere på, bliver det lettere for dem og også for sjællændere at komme på job. Det betyder noget, og så tæller det også, at der er en virkelig god infrastruktur deroppe (ved Tietgenparken, red.).

Pureteq blev etableret i 2011, og har i årene frem til og med 2017 givet et underskud på omtrent 82 mio. kroner i alt. 2018 bød på et overskud på 1,5 mio. kroner, og overskuddet forventes at blive væsentligt større i år. 

Læs også: Størrelsesminimering og energieffektivitet driver udviklingen af scrubbere

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094