Danske Havne-direktør: Jeg blev meget, meget ærgerlig over det
Den nye regering har nu fremsat sit lovkatalog, der lidt forenklet er en to do-liste over lovændringer, der skal præsenteres i det folketingsår, som begyndte i går.
Til stor overraskelse for Danske Havne er en ny havnelov dog ikke at finde på listen.
- Jeg blev meget, meget ærgerlig over det, det må jeg indrømme, siger Tine Kirk til Søfart og fortsætter:
- Det her har vi arbejdet med i et par år, siden ekspertgruppen blev nedsat, så jeg synes, at vi trænger til at få det i mål. Så jeg blev ærgerlig.
Fortsætter i uvidenhed
For brancheorganisationen fortsætter arbejdet med en ny havnelov, selvom regeringen har parkeret det. Tine Kirk har et møde med transportminister Benny Engelbrecht (S) i november, hvor hun vil forsøge at få klarhed for, hvorfor en ny havnelov er blevet udskudt.
I mellemtiden må de danske havne fortsætte med at arbejde i uvished om, hvornår og hvordan deres rammevilkår bliver ændret af en ny havnelov. Det gælder ikke mindst den håndfuld af danske havne, der fungerer som kommunale aktieselskaber, fortæller Tine Kirk.
Hun peger på, at det største problem i den nuværende havnelov er, at de danske havne ikke har lige vilkår til finansiering. Det skyldes, at de kommune aktieselskabshavne, som blandt andre tæller CMP samt havnene i Odense, Aalborg og Fredericia, ikke har adgang til at låne med en kommunal garanti i ryggen, som de andre danske havne har det.
- Når du er aktieselskabshavn og skal låne dine penge på det private lånemarked uden den her garanti, skal du stille nogle helt andre sikkerheder, og det indsnævrer dit finansielle råderum markant, siger hun.
Kan styrke kommercielle kompetencer
Det ekspertudvalg, der har arbejdet på en ny havnelov, har desuden lagt op til, at det – modsat i dag – skal blive muligt for de danske havne at åbne op for privat medejerskab. Når det ikke kan lade sig gøre, er sektoren ifølge Tine Kirk afskåret fra at indgå i OPP- og OPS-samarbejder, som kan være med til at udvikle havnene igennem samarbejder med private virksomheder.
Som eksempel nævner hun havneudvidelser.
- Den offentlige sektor er gode til nogle ting, imens den private sektor har nogle andre kompetencer. Og jeg tror, at hvis man fik private investorer ind på nogle af de her havneudvidelser eller andre projekter, så kunne man styrke det kommercielle fokus og på den måde få mest ud af de investeringer, der bliver foretaget i branchen, siger hun.
Tine Kirk understreger, at hun ikke er ude på at sige, hvorvidt den nye transportminister skal lande på det ene eller det andet i en ny havnelov. Hun nævner også, at hun har stor respekt for, at en ny minister har brug for at danne sig sit eget overblik over sagen. Og ikke bare uden videre bør køre videre i samme spor, som den foregående minister gjorde.
- Jeg synes bare, det er ærgerligt at parkere det, når det er igang. Så det, vi anker imod, er at regeringen ved at undlade havneloven i sit lovprogram signalerer, at det her ikke er en prioritet.
Trænger til søm
Den tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA) satte forberedelserne til en ny havnelov igang, da han nedsatte et ekspertudvalg i foråret 2017. Det resulterede i en række anbefalinger i maj 2018, hvor udvalget fremlagde sit første bud på fremtidens havnelov. Det videre arbejde blev dog ifølge Danske Havne skubbet flere gange, selvom hele branchen egentlig havde været involveret og var klar til at komme det sidste stykke.
Ifølge Tine Kirk talte den forrige transportminister for, at mange af de danske havne skulle være aktieselskabshavne. Derfor har mange havne brugt ressourcer på at sætte sig ind i, hvordan det i så fald skulle håndteres, og hvilke muligheder, det kunne medføre.
- Nu sidder de så og tænker på, hvordan de nu skal agere. Vi trænger til at få sat nogle søm i kisten, så vi ved, hvilken vej sektoren skal gå. Skal vi være aktieselskaber eller noget helt andet? Den klarhed får vi ikke uden en ny havnelov, siger hun.
Læs også: KL udfordrer grundlaget for ny havnelov
