23948sdkhjf

Miljøminister vil undersøge Mærsk-forurening i Nordsøen

Mærsk Oil udledte fra 2005 til 2017 kemikalier i Nordsøen. Nu skal miljøkonsekvenser undersøges

Miljøminister Lea Wermelin (S) sætter gang i en undersøgelse, der skal afdække, om fisk og havmiljø har taget skade af, at Mærsk gennem en årrække udledte kemikalier i den danske del af Nordsøen.

Det skriver DR.

Danmarks Fiskeriforening efterlyste i sommer en undersøgelse af havmiljøet, og det følger ministeren nu op på.

- Vi har set, at der har været en udledning af miljøfarlige kemikalier, og derfor har jeg behov for, at vi går med livrem og seler i forhold til at passe bedst muligt på vores havmiljø, og derfor sætter vi den her undersøgelse i gang, siger Lea Wermelin.

Vil helt til bunds

Der er endnu ikke taget stilling til, hvem der skal stå for undersøgelsen. Men formålet er at afdække, om udledningerne spiller ind på havmiljøet og fiskebestande.

- Oven på den forurening af vores havmiljø, vi har set, vil jeg gerne helt bunds og se på, hvordan industriens påvirkning er på fiskebestanden i Nordsøen, men også hvordan havmiljøet helt generelt har det, siger Lea Wermelin.

Undersøgelsen kan tage op til to år, og det bliver staten, der skal betale for den. I Folketinget roser SF, Enhedslisten og Alternativet Lea Wermelin for at sætte gang i undersøgelsen.

Meldingen fra ministeren kommer, efter at DR har afdækket, at Mærsk Oil har udledt miljøskadelige kemikalier fra sine olieplatforme fra 2005 til 2017. Mærsk Oil er siden blevet solgt til det franske olieselskab Total.

Det har været tre forskellige kemikalier. To af sagerne har ført til, at Mærsk Oils nye ejer, altså Total, har fået bøder på i alt 500.000 kroner for udledning af over 100 ton kemikalier.

I den tredje sag undersøger politiet udledning af 80.000 ton af kemikaliet Scavtreat.

Miljøstyrelsen har indført skærpet tilsyn over for selskabet, efter at udledningen er kommet frem i offentlighedens lys.

Læs mere: Politiet genåbner sag om Mærsk-forurening af Nordsøen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094