Bilejer står til søs efter ledig p-plads
Manglen på p-pladser i landets større byer er tilsyneladende nu så desperat, at bilisterne vælger at stå til søs for at finde de sidste ledige pladser
Her er der tilsyneladende en bilejer, der har løst sit parkeringsproblem for sin Renault i Aarhus Lystbådehavn på en radikal facon.
I virkeligheden er der angiveligt tale om et reklamestunt for den digitale udbyder af samkørsel, Gomore.
Men spektakulært så det ud, da Søfarts fotograf kom forbi lystbådehavnen onsdag morgen i sidste uge.
Køretøjet er, så vidt vi kan se, på en eller anden måde selv-flydende og understøttes tilsyneladende ikke af pontoner eller oppustelige aggregater.