23948sdkhjf

Risikotillæg i Hormuz sejler uden om danske søfolk

Selvom blandt andre Mærsk opkræver et særligt tillæg på containere ind og ud af Den Persiske Golf, er der indtil videre ikke noget tillæg til søfolk ombord på skibene. 

Det skriver Børsen

Paradokset udspringer af, at forsikringspræmierne er steget kraftigt som følge af den tilspidsede situation i Hormuz-strædet, hvor den britisk-flagede olietanker 'Stena Impero' blev opbragt af iranske flådestyrker i slutningen af juli.

Læs også: Stena Bulk-CEO mødes med iransk minister

Allerede inden, Iran i sidste uge raslede med sablen, var præmierne på søforsikring i farvandet otte-ti gange højere end normalt. Det har fået containerrederier til at opkræve et særligt tillæg hos sine kunder, der i Mærsks tilfælde beløber sig til 84 dollar for en fyrrefodscontainer. 

Imens Mærsk kalder tillægget for "Gulf Emergency Risk Surcharge", går konkurrenten CMA CGM så vidt som til at kalde det for "War Risk Surcharge".

Ifølge Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, er situationen dog endnu ikke så tilspidset, at søfolkene har krav på et tillæg for at sejle i området. 

- Krigstillæg kræver overhængende fare. Så langt er vi ikke endnu. Men det er klart, at det er en sag, som alle involverede følger tæt, siger han til Børsen. 

Heller ikke i Lederne Søfart er man på barrikaderne endnu. 

- Afhængigt af, hvordan situationen udvikler sig, kan det blive aktuelt. Men risikotillæg er en sag, vi diskuterer i Lederne Søfart, og som, hvis situationen udvikler sig, også kan blive diskuteret i DIS-kontaktudvalget med rederierne, siger organisationens direktør Sune Blinkenberg til Børsen. 

Læs også: Iran i ny advarsel om usikre farvande

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094