23948sdkhjf

DFDS indlemmer erfaren logistikmand i bestyrelsen

På et ekstraordinær generalforsamling i går var valget af et nyt medlem til bestyrelsen det eneste punkt på dagsordnen. 

Bestyrelsen havde opstillet Dirk Reich til posten, og eftersom han blev valgt, har DFDS fået en logistikmand med international erfaring i bestyrelsen. 

Dirk Reich er 55 år, statsborger i både Schweiz og Tyskland, og han har ifølge DFDS samlet en dyb viden og erfaring fra ledende stillinger i globale logistikvirksomheder. 

I 17 år, mellem 1995 og 2012, havde han ledende stillinger hos Kuehne & Nagel International AG som senior vice president for Corporate Development, executive vice president for Road & Rail og Contract Logistics, og som executive vice president og medlem af bestyrelsen.

Dirk Reich var CEO for Cargolux Airlines International SA fra 2014 og stiftede R+R International Aviation AG i 2016, der tilbyder strategisk rådgivning til fly- og logistikselskaber.

Dirk Reich har siden 4. maj 2017 været bestyrelsesmedlem i Panalpina World Transport (Holding) Ltd. og er medlem af Advisory Board of the Institute of Logistics Management ved University of St. Gallen. Desuden er han bestyrelsesmedlem i LSG Lufthansa Service Holding AG.

Læs også: Nu skulle den være hjemme: DSV køber Panalpina

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125