Ny finansdirektør i DFDS kommer fra Nilfisk
DFDS har fundet en afløser på posten som finansdirektør (CFO), efter at den hidtidige CFO Torben Carlsen overtog stillingen som adm. direktør efter Niels Smedegaard.
Den nye finansdirektør hedder Karina Deacon (50), og hun starter hos DFDS 1. januar 2020. Hun bor i Virum, og hun har erfaring fra lignedende poster i andre store virksomheder, heriblandt Landic Property, Saxo Bank og senest Nilfisk.
- Jeg glæder mig meget over at byde Karina Deacon velkommen i DFDS. Hendes erfaring fra succesfulde børsnoterede selskaber og signifikante internationale karriere passer perfekt med hendes nye rolle hos DFDS, siger Torben Carlsen i en intern nyhedsopdatering.
I sin nye rolle skal Carina Deacon være med til at indfri de mål, som Torben Carlsen har sat i forbindelse med DFDS' 2023-strategi. Strategien indebærer blandt andet, at driftsresultatet skal hæves fra 3,6 mia. kroner sidste år til 5,5 mia. kroner i 2023.
Læs mere: Her er DFDS’ fire spor mod 2023-mål