17 savnes efter sunket tørlastskib
I det østlige Indonesien var der kun én overlevende, da tørlastskibet ’Lintas Timur’ sank lørdag den første juni. Redningsaktion er fortsat i gang, da 17 meldes savnet
Den 35-årige blev fundet tirsdag den fjerde juni, og han kunne gøre de lokale myndigheder opmærksomme på, at det 80 meter lange tørlastskib var væltet allerede om lørdagen, efter at have været udsat for hård bølgegang og motorstop.
Skibet var i færd med at fragte cement fra Bitung i den nordlige del af Sulawesi-øen til Morowali-regionen i syd, da ulykken skete.
Både et fly, en helikopter og flere skibe har taget del i redningsaktionen, der ved deadline stadig ikke har kastet flere menneskefund af sig.
Tørlastskibet 'Lintas Timur' har en bruttotonnage på 1.720 ton, er bygget i 1997 og sejler på indonesisk flag.