23948sdkhjf

Danske Rederier vil ændre IMO-vejledning

Når IMO’s søsikkerhedskomité samles på onsdag, skal deltagerne drøfte, om vejledningen for at styrke af brandsikkerhed på vogndæk på ro/ro-passagerskibe skal godkendes i dens nuværende form.

Ifølge Danske Rederier er en række helt centrale punkter i vejledningen dog ikke er truffet på et oplyst grundlag. Det gælder blandt andet kravet om, at vogndæk fremover skal være lukkede. Derfor bør IMO justere vejledningen, før den vedtages, lyder det fra brancheorganisationen.

- Vi har fra Danske Rederiers side deltaget meget aktivt i tilblivelsen af denne vejledning, og vi støtter fuldt op om arbejdet med at forebygge brande på skibenes ro-ro dæk. Men vi mener, at det er uhensigtsmæssigt, at IMO udarbejder en vejledning, som på flere områder mangler teknisk rationale, siger Søren Enemark fra Dansk Rederier i en pressemeddelelse

Bygger på forældet viden

Vejledningen blev udarbejdet i en ekspertarbejdsgruppe under Ship Systems and Equipment underkomiteen i februar 2019, men på det tidspunkt var EU-kommissionens rapport "Firesafe II" endnu ikke offentliggjort.

En stor del af IMO-vejledningen indeholder ifølge Danske Rederier desuden henvisninger til, at nogle krav skal opfyldes til flagstatens tilfredshed. Det kan medføre, at der bliver stillet krav om forskellige standarder, afhængigt af hvilket flag skibet fører.

- Vi støtter fuldt ud arbejdet med at finde ud af, hvordan vi kan minimere risikoen for brand ombord, men vi er nødt til at have fælles regler, uanset hvilket flag man sejler under,” siger Søren Enemark.

Danske Rederier deltager på IMO-mødet i London i næste uge. Her skal IMO’s søsikkerhedskomité også drøfte test af autonome skibe og foretage en vurdering af de sikkerhedsrelaterede emner, der kan opstå i forbindelse med indfasning af de nye svovlregler for skibsbrændstof den 1. januar 2020.

Læs også: Dansk afløserfærge sat på pause

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11