23948sdkhjf

Dødsulykke koster Fayard 80.000 kroner

En dødsulykke i 2013 kommer ikke til at koste Fayard mere end 80.000 kroner. 

Det slog Odense Byret i går fast, skriver Fyens.dk.

Det var en 52-årig polsk mand, der i 2013 var ved at male et skib i Fayards dok 1, da han kom i klemme i en stabilisator, som var med til at holde skibet. Manden døde øjeblikkeligt. 

Arbejdstilsynet gav Fayard et strakspåbud efter ulykken med den begrundelse, at ulykken kun kunne ske, fordi strømmen ikke var taget til stabilisatoren. Og selvom den dræbte arbejde for virksomheden Gardit, og altså ikke var direkte ansat af Fayard, blev det fastslået, at Fayard havde det overordnede ansvar for sikkerheden på værftet.

Fayard har tidligere taget imod kravet på 80.000 kroner. Byretten skulle onsdag i denne uge tage stilling til, om bøden skulle hæves til 120.000 kroner. Arbejdstilsynet har nu 14 dage til at tage stilling til, om byrettens afgørelse skal ankes. 

Læs også: Efter syv dødsulykker i 2018: Sådan vil Mærsk øge sikkerheden

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094