23948sdkhjf

'Helge Ingstad' er tilbage på søen

Efter små seks uger på en flydepram er den norske fregat blevet lappet sammen, så den igen kan flyde

Den norske fregat 'Helge Ingstad', der forliste efter kollisionen med aframax-tankskibet 'Sola TS' i november 2018, er nu tilbage på søen små seks uger efter, at den blev hævet fra Hjeltefjorden. 

Det oplyser det norske forsvar i en pressemeddelelse.

- Vi har dermed frigjort den indchartrede pram og kan benytte os af allerede eksisterende infrastruktur ved Sjøforsvarets hovedbase Haakonsvern, siger kommandørkaptajn Håvard Mathisen i meddelelsen.

Det er Sjøforsvaret, der har driftsansvaret for fregatten, og det er Forsvarsmateriell, der har stået for den midlertidige tætning af fregatten. Det er sket ved at svejse stålplader over de skadede områder. En operation, der ifølge Håvard Mathisen har krævet et højt fokus på sikkerhed og fleksibilitet. 

Samtidig med, at fregatten er blevet tætnet, har sagkyndige arbejdet med at kortlægge det totale omfang af skaderne ombord. Konklusionerne vil blive brugt i en tilstandsrapport, der skal være færdig inden sommerferien.

Efter tætningen kunne 'Helge Ingstad' slæbes ind i tørdokken på Haakonsvern, hvor arbejdet med at kortlægge skadernes omfang fortsætter. 

Læs mere: 'Helge Ingstad's færden blev rekonstrueret

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094