Maskinmesterens dagbog: Med kurs mod Nigeria
Morten Juhl Thøgersen er maskinmester og har den sidste tid skrevet dagbog om livet om bord på skibet ’Nord Sustainable’. Her beretter han om afvekslende arbejdsopgaver, dartturnering og land under fødderne for første gang i 10 uger (se dagbogen i bunden af artiklen)
4
Billeder
27-årige Morten Juhl Thøgersen har i to år arbejdet som maskinmester. Han sætter pris på de mange forskellige typer af opgaver, jobbet til søs består af. Foto: Norden
- I de sidste ni generationer af min familie har mændene været søfolk, siger Morten Juhl Thøgersen, der er maskinmester hos rederiet Norden.
Med sine forfædre in mente, stod det ret tidligt klart for ham, at fremtiden skulle lægges i det blå.
Den 27-årige fannik besluttede sig for at tage "håndværker-vejen" mod maskinmesteruddannelsen, så i stedet for gymnasiet tog han en erhvervsuddannelse som skibsmontør.
Dermed var han klar til maskinmesteruddannelsen på Simac i Svendborg, hvorfra han dimitterede i januar 2017.
Som kadet sejlede han med Norden, og det er også her, han har været ansat som anden mester lige siden. Snart bliver han forfremmet til første mester, hvilket er titlen lige under maskinchef.
(Artiklen fortsætter under boksen)
MANDEN OG SKIBET
MORTEN JUHL THØGERSEN
27 år, født og opvokset på Fanø.
Erhvervsuddannelse som skibsmontør.
Maskinmesteruddannelsen på Simac i Svendborg.
Har sejlet som 2. mester hos rederiet Norden siden januar 2017, men bliver snart forfremmet til 1. mester.
Hans kæreste er styrmand hos Maersk Line og har samme type arbejdstid (10 uger ude/10 uger hjemme). De har fået koordineret deres arbejdstider, så de sammen kan holde en masse uger fri, når de ikke er på havet.
'NORD SUSTAINABLE'
Produkttankskib, der oftest sejler med raffinerede olieprodukter (benzin, diesel, jet-fuel osv.).
På turen, Morten Juhl Thøgersen skriver dagbog fra, har skibet blandt andet været i Egypten, Sudan, Saudi Arabien, England, Holland og er til slut i hans beretninger på vej mod Nigeria.
Skibet er 182 meter langt og 32 meter bredt.
Der er i alt 18 besætningsmedlemmer om bord.

Inspirerende arbejde
Som maskinmester til søs udfører man en nærmest uendelig række af forskellige opgaver. Fra reparation af elektriske anlæg og vedligehold af forbrændingsmotorer til udskiftning af lysstofrør og optælling af reservedele. Og netop alsidigheden i opgaverne er noget af det, Morten Juhl Thøgersen sætter allerstørst pris på ved arbejdet. Også selvom at nogle af opgaverne er lidt trivielle.
Han mener desuden, det er vigtigt, at man vælger karrieren til søs på grund af det arbejde, man skal udføre, og ikke så meget fordi man kan opleve andre lande og kulturer.
- Tiderne hvor man lå langs kaj i flere uger er ved at være slut. Der er stadig mange oplevelser at få til søs, men det er primært et arbejde, man skal ud og udføre, siger han og fortsætter:
- Det er i min optik lige netop derfor, man skal vælge en karriere til søs: På grund af lysten til arbejdet og interessen for de udfordringer, der følger. Oplevelserne er en bonus, og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at lønnen som regel ligger i den gode ende af skalaen, når man tænker på, at man arbejder den ene halvdel af året og holder den anden fri.
Ude og hjemme
En anden ting, Morten Juhl Thøgersen sætter pris på ved den maritime karriere, er den meget opdelte arbejdstid.
På papiret er han på havet i 10 uger og hjemme i 10 uger. Men det skib, han sejler med, ’Nord Sustainable’, går i trampfart, hvilket betyder, at det ikke har en fast rute og derfor ofte ændrer kurs alt afhængig af, hvor den næste opgave tilbydes.
Det betyder også, at tidsplanerne ændrer sig på daglig basis, og mulighederne for at skifte besætning er ikke de samme over alt.
- Da jeg skulle afsted i januar, skulle skibet sejle i Sortehavet og derefter til Libanon, hvor det ikke var muligt at skifte, siger Morten Juhl Thøgersen og forklarer, at det medførte, at han først kom afsted til skibet i slutningen af måneden i stedet for i starten.
Men generelt sætter han stor pris på, at han har helt fri, når han har fri.
- Når man er på vej hjemover, kan man se frem til en lang ferie, hvor man kan være 100 procent til stede i det, der har betydning for én, siger han.
Læs Morten Juhl Thøgersens dagbog her:
TIRSDAG DEN 19. MARTS 2019
Optælling af lager, daglige rutiner, maling af maskinrum, performance test af hjælpemotor, Forberedelse til changeover...
Vi har haft nogle stille dage på det seneste. Roen og rutinen har indfundet sig blandt besætningen, efter vi afsejlede Yanbu, Saudi Arabien. I tanker-branchen ved man aldrig helt, hvor turen går hen. Hvad der startede med at være en losse destination i Frankrig, blev da også senere ændret til Canvey, UK. Det er i min optik en stor del af charmen ved trampfarten.
Arbejdsdagen er blandt andet gået med de daglige rutiner, der nu engang skal til for at holde et skib sejlende og i god stand. Vi er jo kun besætningen på skibet, så vi skal selv sørge for at reparere og vedligeholde alle systemerne, der er om bord.
I og med at vi har haft nogle rolige dage på det seneste, så er der også blevet foretaget optælling af reservedele og forskellige forbrugsting. Nogle gange kan jeg godt stå at undre mig over, hvorfor jeg har taget en uddannelse som maskinmester for at stå at tælle bolte og møtrikker op eller skifte lysstofrør. Men det er også noget af det, der gør det til et fedt arbejde. Man er selv ansvarlig for, at tingene spiller, og at man har, hvad man skal bruge. Der ingen elektriker, der laver lyset for dig; ingen Silvan, du kan køre ned i og hente søm og skruer. Det er én selv og ens kollegaer, der skal få tingene til at fungere, og det giver en kæmpe tilfredsstillelse at være en del af.

ONSDAG DEN 20. MARTS 2019
Changeover, fejlsøgning på hjælpemotor, dart champion...
Natten blev brugt til at skifte over til at sejle på dieselolie i stedet for den svovlholdige fuelolie, som man ikke må brænde af heroppe i Nordeuropa. Dagen blev blandt andet brugt på at fejlsøge på en af vores hjælpemotorer. Justering af brændstofventiler, rensning af turbolader og rensning af brændstofrør og filtre.
Om aftenen var det blevet tid til at få afgjort finalerne i skibets dartturnering. Vi er så heldige at have to kadetter om bord på skibet, og de har i fællesskab fået stablet en dartturnering på benene. Det er altid rart, når der bliver arrangeret nogle aktiviteter, som hele besætningen kan være sammen om. Det er et rigtig godt afbræk fra arbejdet, og man er sammen med sine kollegaer, uden at det er arbejdsrelateret. Hele turneringen blev bestemt heller ikke mindre sjov af, at min makker og jeg endte på toppen af podiet.

TORSDAG DEN 21. MARTS 2019
Ferskvandsgenerator, cirkulationspumpe, akseltætning, lækager i forbindelse med changeover, forberedelse i forbindelse med losning UK, marflex convertere, danske nyheder...
I dag stod den på rengøring af vores ferskvandsgenerator. Produktionen af ferskvand er ekstremt vigtig for driften af skibet, dels fordi at vi selv skal producere drikkevand og vand til madlavning og bad, men vi skal også bruge ferskvand til brug i vores kedler, så vi kan producere damp til opvarmning af brændstof.
Derudover har jeg fået skiftet en akseltætning på en af cirkulationspumperne til brændstofsystemet. I forbindelse med gårsdagens skift fra HFO til MGO (heavy fueloil til marine gasoil, red.), var der opstået en lille lækage mellem pumpen og den elektriske motor, som driver den.
Aftenen blev brugt på at slappe af og lade batterierne op. Vores skipper henter danske nyheder til skibet, så hver aften efter vi har spist, er der dugfrisk dansk tv-avis... dog med en dags forsinkelse. Det gør ikke så meget, at det er gårsdagens nyheder, vi ser. Det er bare rart og en lille smule hjemligt at kunne se en dansk tv-avis. Det lyder mærkeligt, men det er rart med en lille "bid" af Danmark, når man bruger så meget tid herude. Og så kan det skabe nogle gode samtaleemner, når man samles omkring "dagens" nyheder.

LØRDAG DEN 23. MARTS 2019
Ugentlige check, landgang i UK, god mad...
Landlov! Det er ved at være lang tid siden, jeg har haft fast grund under fødderne (ca. 10 uger).
Canvey Island er ikke verdens mest eksotiske sted... Tiden var der ikke til at tage et smut til London, men ikke ret langt væk fra terminalen lå der en gammel pub, så der blev sat et kryds i kortet, og så var det afsted.
Det er rigtig rart at komme lidt væk fra skibet engang i mellem. Det er en god mulighed for at få ladet batterierne lidt op og få snakket lidt med ens kollegaer. Røverhistorier fra gamle dage, snak om tingene derhjemme og ja, så bliver der nok også snakket lidt om arbejde.
Maden er også noget af det, jeg ser rigtig meget frem til når jeg går i land! Kendte retter bliver nogle gange serveret på en lidt anderledes måde end det, man er vant til hjemmefra. Det kan både være sjovt, spændende og helt hen i vejret. Men der kan også være flere forskellige nationaliteter, religioner og kulturer om bord, så nogle gange kan det være svært at gøre alle tilfredse.
Inden vores tur i land skulle jeg lige have klaret nogle af de ugentlige check, jeg er ansvarlig for om bord: Check af brandslukningsudstyr og -systemer, service af vores MOB- og fritfaldsbåd og vores nødgenerator, der skal levere strøm til det mest kritiske udstyr på skibet, hvis de andre generatorer fejler.

SØNDAG DEN 24. MARTS 2019
Små projekter, klargøring til afgang mod Amsterdam...
Søndag er fridag om bord på skibet, så det er normalt kun de daglige rutiner, der skal checkes af. Men som så mange andre ting herude, så kan planerne ændres. Så arbejdsdagen blev da også lidt længere end normalt, da der skulle renses en centrifuge, som fjerner vand og partikler fra vores smøreolie eller brændstof.
På grund af tidevand blev afgang udskudt 12 timer, og vi kom først afsted mod Amsterdam omkring midnat.

MANDAG DEN 25. MARTS 2019
Lang manøvre-vagt, test af ferskvandsgenerator, kedelvandsalarmer, rulleri i Nordsøen...
Det meste af natten stod på manøvrevagt i maskinrummet. Når vi sejler i meget trafikerede områder, floder eller på vej ind og ud af havn, skal vi have bemandet maskinrum. Der varede ca. 5-6 timer, før vi var ude af området, så da resten af maskinbesætningen kom ned og startede deres dag kl. 06, gik maskinchefen og jeg op for at hvile.
Efter en god lur var det tid til at komme i gang igen. Ferskvandsgeneratoren blev testes efter rengøringen. Det havde hjulpet, og den daglige produktion blev øget med ca. 20 procent.
Hen af eftermiddagen kom vi rigtig ud i Nordsøen. Da vi ikke havde noget last på kølen, blev vi udsat for en ordentlig rulletur. Maskinrummet ligger tættere på vandlinjen, så bevægelserne er ikke så voldsomme dernede, men da jeg kom op på mit kammer efter fyraften, lignede det en krigszone. Alt hvad der havde befundet sig på borde, hylder, stole og i skabe og skuffer lå nu på dørken og ude på gangen. Så kan man bare lære at få søsikret, inden man sejler ud i Nordsøen. Jeg var heldigvis ikke den eneste, der havde glemt det, så vi hjalp hinanden med oprydningen.

LØRDAG DEN 30. MARTS 2019
Ugentlige check, lørdagsmiddag, afsejling Amsterdam, next stop: Vestafrika...
Hen af formiddagen fik vi lodsen ombord og var klar til at afgå Amsterdam. Det var dejligt at komme afsted igen! Hele opholdet i Amsterdam har været meget hektisk, og planerne blev konstant ændret. Vi har tanket skibet op med brændstof og smøreolier; der er kommet proviant og reservedele ombord til de næste tre måneder; vi har haft besøg fra hovedkontoret og fået afholdt internal audit; vi har fået pumpet slam fra skibet i land; skibet er blevet lastet både fra tanke i land og fra andre skibe, der lå på siden af os; og så har vi også fået tømt skibet for affald og skrot.
Next stop West Africa.
Dagen blev sluttet af med "lørdagsmiddag". Traditionen tro er der bøffer eller steg lørdag aften, og maskinchefen har fået indført, at vi skal have det pæne tøj på, når vi skal til fin middag. Det er mest for gak og gøgl, og sjovt ser det da også ud, når vi tropper op i uniformsskjorte med dertilhørende joggingbukser eller shorts. Det er nogle af de små ting, der gør det hele lidt sjovt, og det hænder også, at middagen trækker lidt ud om lørdagen.

SØNDAG DEN 31. MARTS 2019
Changeover, søklar, dejligt at komme ud og sejle igen, brætspil og film...
I dag er der blevet holdt rigtig søndag. De daglige check blev ordnet i løbet af formiddagen, og derefter stod den på velfortjent afslapning for besætningen efter et travlt havneophold i Amsterdam. Der er blevet spist pandekager, set film, spillet brætspil og Playstation.
Det er rart at være kommet på søen igen og få byttet det hektiske havneophold ud med en sørejse til Afrika. Nu gælder det om at komme ind i rytmen igen, og før vi ser os om, er der gået to uger, og så befinder vi os på den Vestafrikanske kyst.