80 år: Jan Erlund
Men advokat Jan Erlund førte sig aldrig frem med høj cigarføring i sin aktive erhvervskarriere.
Snarere tværtimod.
Advokat Erlund var manden, der førte sig frem i kulissen og lod andre stjæle rampelyset.
Advokaten specialiserede sig inden for shipping meget tidligt i sin juridiske karriere, og han spenderede mere end 36 år som partner og advokat hos Gorrissen Federspiel.
i marts rundede han 80 år, og er i dag partner i Copenhagen Chambers, som har fokus på danske og internationale voldgiftssager.
Han har desuden fortsat tillidsposter som bestyrelsesmedlem i en række danske og internationale virksomheder.
Blandt de største poster i den danske rederiverden kan nævnes, at Erlund var formand for DFDS i 17 år.
Han var også formand for skibsværftet Burmeister & Wain i tiden, hvor Jan Bonde Nielsen sad på direktørposten og lancerede store visioner for værftets fremtid.
Erlund bestred som nævnt også posten som bestyrelsesformand i ØK i en årrække.