23948sdkhjf

Efter 'Viking Sky': Norske officerer vil have inventar fastgjort

Inventar, som ikke er fastgjort, er et udbredt problem på krydstogtskibe, lyder det fra Norsk Sjøofficerforbund

Billeder af stole, borde og store blomsterkummer, der rutscher frem og tilbage over gulvet på 'Viking Sky', får nu det norske Sjøofficerforbundet til at opfordre til debat om, hvorvidt den slags løsøre skal boltes fast på krydstogtskibe. 

- Som det ser ud på de videoer, jeg har set, så ser det ud som om, at der er ret meget, som ikke var sikret godt nok, siger forbundets afdelingsleder for søsikkerhed og uddannelse Morten Kveim til NRK.

Han har indtryk af, at problemet med manglende fastgørelse af løst inventar er udbredt på krydstogtskibe. 

- Man tager chancen og håber på, at det går godt, fordi det ellers ville være for besværligt at fastgøre det til daglig, siger han til NRK.

Står det til Morten Kveim, skal inventar på krydstogtskibe fastgøres på samme måde, som det sker på fiske- og offshorefartøjer. Også selvom moderne krydstogtskibe er forsynet med kraftige stabilisatorer. 

- Det vil jo være fornuftigt at se nærmere på praksissen for at sikre løs genstande, når nu Norge satser mere på krydstogtskibe. Spørgsmålet er så, hvordan det skal ske. Jeg tror, at man er afhængig af at få krydstogtbranchen med på, at det er en vigtig problemstilling, siger han til NRK.

Læs også: Norsk havarikommission har god idé om årsag til motorstop

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109