23948sdkhjf

J. Lauritzen går med i ShippingLab

Rederiet deltager sammen med andre rederier i nyt maritimt udviklings- og innovationssamarbejde, som har til formål at udvikle Danmarks første autonome og miljøvenlige skib
J. Lauritzen har besluttet at deltage i det nye innovationsprojekt ShippingLab sammen med blandt andre Maersk Tankers, DFDS, Torm og en række andre maritime virksomheder og universiteter. Det skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Det overordnede mål med partnerskabet er at udvikle Danmarks første autonome og miljøvenlige skib. Vejen frem mod målet omfatter også projekter om digital skibsdrift og emissionsfri sejlads.

Læs også: Dansk projekt skal udvikle autonomt og miljørigtig skib

Arbejdet med digital skibsdrift vil fokusere på udviklingen af intelligente løsninger, eksempelvis dataanalyse ved hjælp af maskinlæring.

Når det gælder emissionsfri sejlads, fokuserer projektet på områder som elektrificering af fremdrift og brug af mange energikilder i et hybridt setup. Målet er at introducere miljørigtige løsninger med lavt eller intet CO2-fodaftryk, eksempelvis ved ophold i havn, fremgår det.

- ShippingLabs innovationsplatform er en fantastisk mulighed for samarbejde mellem J. Lauritzen og resten af industrien med fælles interesser og motivation til at identificere og anvende nye smarte løsninger og teknologi i en række situationer, udtaler Claus Winther Graugaard, Senior Vice President og Head of Fleet Management hos J. Lauritzen, som er medlem af styregruppen for partnerskabet.

Partnerskabet har modtaget støtte fra en række danske fonde, herunder Innovationsfonden, Den Danske Maritime Fond og Lauritzen Fonden.

Projektet skal efter planen løbe over tre år.

Læs også: Maritim innovation skal løftes i flok

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105