23948sdkhjf

World Marine peger på menneskelig fejl bag kollision

Det var ikke en teknisk fejl, der førte til 15 tilskadekomne i en kollision med CTV'en 'World Bora', oplyser World Marine Offshore

Kollisionen mellem det 31 meter lange crew transfer vessel (CTV) 'World Bora' og det 81 meter lange general cargo-skib 'Raba', der for to dage siden sendte samtlige 15 ombordværende på 'World Bora' på hospitalet, blev efter alt at dømme forårsaget af en menneskelig fejl. 

'World Bora' tilhører det Esbjerg-baserede rederi World Marine Offshore (WMO). Søfart har forsøgt at få rederiets adm. direktør, Lars Zøhner, i tale. Han henviser dog til en skriftlig udtalelse.

- Foreløbige undersøgelse udført af klasseselskabet, flagstaten, lokalt politi og WMO viser, at ulykken ikke skyldes tekniske problemer med 'World Bora', står der i udtalelsen, som fortsætter:

- Det forbliver uklart, hvorfor hverken besætningen på 'World Bora' eller 'Raba' foretog de nødvendige justeringer af fartøjernes kurs efter at have erkendt, at det andet fartøj ikke reagerede.

Læs også: Ulykker til søs koster færre liv på danske skibe

World Offshore Marine oplyser desuden, at alle fire besætningsmedlemmer på 'World Bora' er blevet behandlet for sine skader og er ved at komme sig på hospitalet. 

- Der burde ikke blive tale om langsigtede konsekvenser for nogle af de fire besætningsmedlemmer, skriver rederiet i udtalelsen, der ikke nævner noget om tilstanden for de 11 passagerer, der var ombord. 

Som Søfart tidligere har skrevet, var passagerne på 'World Bora' på vej til havmølleparken Wikinger, da kollisionen skete. Af de 15 tilskadekomne på 'World Bora' blev skaderne på de 10 personer af tysk maritimt politi betegnet som "alvorlige". To måtte flyves til hospitalet med helikopter.

'World Bora' fik skader i stævnen, men begge skibe kunne fortsætte til kaj i Sassnitz og Mukran for egen kraft. 

World Marine Offshore har på få år har opbygget en forretning i stor vækst. Siden 2012 har rederiet serviceret offshore-branchen med et koncept, der er baseret på specialdesignede CTV'ere tilpasset dårligt vejr og vanskelige forhold.

Læs mere: Esbjerg-rederi nyder de vanskelige opgaver

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087