Havne må flytte for at overleve
Lokalpolitiske drømme om attraktive boliger i vandkanten lægger pres på erhvervshavnene, der i vid udstrækning må vige pladsen for byudvikling og flytte væk for at sikre den fortsatte eksistens
4
Billeder
Udflytningen af Randers Havn er reelt set en udvidelse af sydkajen. Arealerne ind mod centrum af byen kan efter udflytningen bruges til byudvikling. Foto: Randers Havn
Der tegner sig imidlertid et billede af, hvordan alternative havneplaceringer synes at være mange havnes svar på udfordringen. Sådan som man eksempelvis har gjort i Vordingborg for år tilbage, da havnen rykkede til Masnedø.
Samtidig er mange af havnene velkonsoliderede, og flere er i færd med at udvide. Dertil kommer, at både et ekspertudvalg og en rapport, bestilt af transportminister Ole Birk Olesen, har peget på samlet overkapacitet. For to uger siden sagde ministeren således til Søfart, at man måtte forvente havnelukninger i fremtiden som følge deraf.
Forvirrende? Søfart tager dig med på en "havnerundfart" i det ganske land, og vi starter i trekantsområdet.
Som et lyn fra en klar himmel
I Kolding har et bredt flertal i byrådet besluttet at lukke erhvervshavnen med udgangen af havnevirksomhedernes lejekontrakter. Det betyder, at man i løbet af de næste 25 år siger farvel til havnen, som man kender den, og i stedet vil byudvikle på arealerne. Hvordan det i praksis skal foregå, vil tiden vise, for det har man endnu ikke besluttet.
Lukningen, der blev annonceret i midten af november sidste år, har skabt stor røre, da hverken havnevirksomhederne eller havnen selv havde set den komme. Danske Havnevirksomheder har sendt en officiel klage til transportministeren, da man mener, at lukningen er ulovlig.
Dette afvises af borgmester Jørn Pedersen, der påpeger, at man blot har truffet en principbeslutning, og at blandt andet de juridiske aspekter af manøvren først nu skal til at klarlægges.
Nervøse havnevirksomheder
Lukningen i Kolding er næppe gået en dansk havnevirksomheds næse forbi, og i Aabenraa skabte det en reaktion. Kombineret med en kampagnevideo for Venstre, hvor Aabenraas borgmester taler om boliger på erhvervshavnen, fik beslutningen fra Kolding en række af den lokale havns virksomheder til at frygte for fremtiden.
Men udfaldet har faktisk været positivt, fortæller havnedirektør Henrik Thykjær.
- Sagen fra Kolding har gjort, at man fra politisk side er blevet meget tydelige omkring, at man vil have en erhvervshavn i Aabenraa, siger han.
Han fortæller videre, at det godt kan være, at man med tiden vil flytte enkelte af de nuværende aktiviteter ud til den nye havn i Ensted, der ligger lidt syd for Aabenraa. Men det skal ske i et tempo, hvor den enkelte virksomhed også kan se en gevinst ved flytningen.
Dialog er vejen frem
I sidste ende kan det være den bedste løsning for alle parter at flytte en havn længere væk fra beboelse. Det er i hvert fald meldingen fra Randers, hvor udflytningen har stået på igennem en årrække.
Årsagen til udflytningen skal findes i et behov for at udvide havnen. Det gør man så ved at forlænge den sydlige kaj ud i Randers fjord. På den måde bevæger man sig væk fra byen og gør således også plads til byudvikling på de gamle havnearealer.
Af havnevirksomhedernes lejekontrakter fremgår det, at de selv skal fjerne deres bygningsmasse ved kontraktens ophør, og havnedirektør John Morgen forklarer, at man i de sidste 14 år løbende har været i dialog med hver enkelt virksomhed, så de hver især har kunnet tænke udflytningen ind i deres langsigtede strategier.
- Vores oplevelse er, at virksomhederne har stor forståelse for, at udflytningen er nødvendig for, at havnen kan udvikle sig. For det er ikke optimalt at ligge midt inde i en by. Men det skal ske med respekt for virksomhederne, og det mener vi helt bestemt, vi har gjort, siger John Morgen.
Byudvikling presser på
I Randers er man allerede i gang med at flytte, man helt så langt er man ikke i Næstved. Her har byrådet i halvandet år spekuleret i at flytte havnen væk fra bymidten.
Status lige nu er, at man har fundet frem til, at manøvren vil koste 130 mio. kroner. Men ønsket om udflytning af havnen beror på noget andet end i Randers.
- Den altdominerende årsag er, at vi ønsker at gennemføre et byudviklingsprojekt i bymidten, hvor erhvervshavnen ligger, siger Kristian Skov-Andersen, der er formand for havnebestyrelsen og byrådsmedlem(V) i Næstved Kommune, og slår fast, at det er drevet af politikernes visioner for byen:
- Det er ikke havnen, der har ønsket det. Det er byrådet.
Men selvom en udflytning ikke er et decideret ønske, kan det vise sig at være nødvendigt, hvis havnen skal udvikle sig. Det mener havnedirektør Jesper Møller Petersen.
- Skal vi videre, hvilket vi jo meget gerne vil, så skal vi have noget mere areal. Og det kan vi kun få ved en delvis eller hel flytning, siger han.
Altså tegner der sig et billede af en situation lig Randers, hvor en udflytning på sigt er til gavn for alle.
Havnene må flytte
Selv om vi kunne have fortsat længe endnu, er "havnerundfarten" ved at være slut. Eksemplerne på både lukninger og udflytninger tæller mange flere, hvor eksempelvis erhvervshavnene i Holbæk og Sønderborg kan nævnes i første kategori.
I København rykker CMP sin containerterminal længere ud på nordhavnen (se side 12-13), hvilket også er et højaktuelt billede på, hvordan byudviklingen presser på.
Konklusionen må være, at erhvervshavnene i stigende grad har brug for at tænke i alternative placeringer, hvis de skal overleve, at byerne rykker tættere på.
Ellers må man formode, som også transportminister Ole Birk Olesen gør, at vi vil se flere havnelukninger fremover.
