23948sdkhjf

DSV afvist af Panalpinas storaktionær

Transportselskabet DSV's forsøg på at opkøbe konkurrenten Panalpina er i første omgang løbet ind i modstand fra Panalpinas storaktionær, Ernst Göhner-Gruppen.

Buddet fra DSV på det, der svarer til 26,5 mia. kroner, har tilsyneladende ikke imponeret Ernst Göhner-Gruppen, der ejer cirka 46 pct. af Panalpina.

Det oplyser Panalpina i en meddelelse.

I stedet mener Ernst Göhner-Gruppen i første omgang, at Panalpina bør jagte vækst på egen hånd. Blandt andet ved at Panalpina selv begynder at opkøbe andre konkurrenter.

Panalpina fortsætter med at bedømme situationen med sine rådgivere, lyder det i meddelelsen

DSV har ikke ønsket at kommentere sagen over for Bloomberg News.

Milliardbuddet på Panalpina blev offentligt kendt 16. januar. Buddet består af en tredjedel kontant, mens resten betales i form af DSV-aktier.

Læs mere: DSV byder 26,5 milliarder kroner for konkurrent

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074