23948sdkhjf

Blå erhverv vil styrke maritim klynge sammen

En række erhvervsorganisationer går nu sammen om at styrke den danske maritime klynge

De forskellige erhverv under fællesbetegnelsen Det Blå Danmark samler nu kræfterne om en indsats, der skal ruste virksomheder og rederier til at stå centralt i den fremtidige erhvervsfremme og innovationsindsats.

Sådan lyder det i en fælles medddelse fra Danske Rederier, Danske Maritime, Danske Havne, Maritime Development Center (MDC), Maritimt Center for Optimering og Drift (Marcod) og Fyns Maritime Klynge.

Omdrejningspunktet for samarbejdet er at oprette et maritimt klyngesamarbejde for alle nuværende regionale og nationale indsatser. Målet skal være at sætte særlig fokus på innovation, netværk og kompetencer inden for det maritime.

Det skal ske ved at samle alle relevante aktører i og omkring den maritime sektor i en fælles maritim klynge for at understøtte en af Danmarks særlige erhvervsmæssige styrkepositioner.

- Ny teknologi, nye miljøkrav og nye aktiviteter til søs rummer et enormt potentiale for Det Blå Danmark. Men det kræver innovation og samarbejde. Derfor samler vi nu aktørerne fra hele klyngen og fra hele landet om en fælles indsats, udtaler de seks direktører ifølge en pressemeddelelse fra Danske Maritime.

De seks aktører vurderer, at potentialet for en fælles maritim klyngeindsats er "enormt".

- Omdrejningspunktet vil fortsat være global søtransport, men faktisk ser OECD potentiale til en fordobling af den samlede blå havøkonomi frem mod 2030. Initiativet kommer som svar på den rivende udvikling, der opleves i den maritime sektor, hvor digitalisering, miljøkrav, fokus på reduktion af CO2 udledning og udvikling af havets enorme ressourcer både skaber nye udfordringer og muligheder, fremgår det.

Parterne bag initiativet går nu igang med at definere organiseringen af klyngeindsatsen, finansiering og de specifikke arbejdsområder mere præcist.

- Men parterne er enige om, at hovedfokus skal være innovation, netværk og kompetencer til erhvervet, fremgår det.

Andre maritime aktører og videninstitutioner vil løbende blive inddraget i arbejdet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141