Nyt mega-ro/ro-skib på prøvetur
Første foto af DFDS' nye generation af ro/ro-skibe til søs
Det kinesiske Jinling-værft har i de seneste dage gennemført prøvetur for den første af de seks store ro/ro-skibe, DFDS har i ordre ved værftet.
Billedet er fra DFDS’ nyhedsblog og er det første foto af seriens skibe på åbent hav.
Ifølge skibets AIS-oplysninger er navnet ’Gothia Seaways’, altså et navn med reference til Gøteborg, hvorfra DFDS har sin største hub til UK.
Kort før jul oplyste DFDS imidlertid, at de to første nybygninger i serien, der begge leveres i år, skal indsættes mellem Tyrkiet og Italien.
Læs også: Galleri: Kom med om bord på DFDS' mega ro/ro-nybygning