23948sdkhjf

Topchef-exit: Ejner Bonderup stopper hos XO Shipping

Tørlastrederiet XO Shipping mister topchefen – hans arbejdsopgaver vil blive dækket af interne kræfter
Det vakte opsigt i shippingbranchen, da Ejner Bonderup i 2016 forlod jobbet som tørlastchef i D/S Norden for at overtage CEO-posten hos opkomlingen XO Shipping i Hellerup.

Men efter mindre end tre år hos det Christian Levin-ejede tørlastrederi, har Ejner Bonderup nu valgt at opsige sin stilling.

Det skriver TradeWinds.

Overfor det maritime nyhedsmedie oplyser Bonderup, at virksomheden netop nu forsøger at rejse ny kapital, men at processen har været sløv og indtil videre ikke har givet noget resultat.

”Vi kan ikke generere tilfredsstillende vækst med den nuværende kapitalstruktur,” forklarer Bonderup til TradeWinds.

Ifølge TradeWinds bliver Bonderup erstattet af interne kræfter hos XO Shipping, nemlig de to partnere Alexander Sillehoved og Kim Holberg Pihl.

Over for Shippingwatch fortæller Ejner Bonderup dog, at hans afgang har at gøre med personlige årsager.

- Jeg ønsker mere tid til familien efter mere end 30 år i shipping, men deltid i shipping er ikke en mulighed. XO har lyttet til mine ønsker, og der har været tale om en fin exit, siger han til mediet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.439