23948sdkhjf

EU godkender tre ophugningsværfter uden for EU

Tre ophugningsværfter uden for EU er blevet blåstemplet af EU. ECSA håber på endnu flere

Når EU's ophugningsregulativ træder i kraft den 31. december 2018, er der nu også tre faciliteter uden for EU, hvor redere kan lade sine EU-flagede skibe hugge op. 

Det fremgår af den fjerde og seneste version af EU's liste over blåstemplede værfter. 

Der er tale om to værfter i Tyrkiet og et i USA, og det er første gang, at værfter uden for EU optræder på listen. Tilføjelserne på listen vækker begejstring hos ECSA, som alligevel giver EU hårde ord med på vejen. Blandt andet fordi, at mange af de 24 ophugningsværfter uden for EU, der endnu ikke er kommet med på listen, har sendt deres ansøgning for flere år siden. 

- Eftersom den europæiske regulering træder i kraft ved udgangen af denne måned, er det svært for branchen at forstå, siger ECSA's formand, Martin Dorsman, i en pressemedddelelse.

Han beder EU-kommissionen og medlemslandende om at inkludere mange flere faciliteter uden for EU. Blandt andet fordi, at EU kan være med til at hæve standarden for, hvordan skibe bliver hugget op i mange dele af verden. 

Han anerkender dog også, at der begynder at komme skred i tingene. Det sker i form af, at alle ansøgninger bliver gået grundigt igennem, og at der i løbet af de seneste måneder "langt om længe" er blevet udført inspektioner på værfter, også i det sydlige asien. 

- EU-listen er et levende dokument, og vi ser frem til at se den blive udvidet endnu mere i nær fremtid, siger Martin Dorsman. 

Læs også: Rederier: Alle skrotværfter skal have en chance

Læs også: Tragisk dødsulykke under ophugning af forhenværende DFDS-færge

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112