23948sdkhjf

Agger-færge meldes klar

FÆRGER: Opstartsproblemer løst, så færgenybygningen ’Kanalen’ endelig kan indsættes

Problemer med de elektriske fremdriftsmotorer har forsinket indsættelsen af den nybyggede el-hybride færge ’Kanalen’, men nu melder Thyborøn Agger-Færgefart, at den nye færge indsættes i regulær drift i dag mandag 26. november.

– En æra er slut, og tiden er inde til en ny. Den nye hybridfærge er en stor opjustering og kommer mange til gode, både pendlere mellem Thy og Thyborøn, lastbiltransport og de mange turister, som benytter ruten mellem to spændende turistområder.
Det udtalte borgmester Erik Flyvholm fra Lemvig Kommune, som også er bestyrelsesformand for Thyborøn Agger-Færgefart sidste uge i en pressemeddelelse fra kommunen.

For at markere, at det samtidigt også bliver et endeligt farvel til rutens gamle færge fra 1975, som nu ventes solgt til ophugning, så var der gratis sejlads med den gamle færge ’Kanalen II’ i lørdags. Med indsættelsen af den nye færge i dag, så ibrugetager Lemvig Kommune samtidigt også en nyopført færgehavn i den sydligste ende af Thyborøn. Den erstatter byens hidtidige færgeleje, som grundet tiltagende tilsandingsproblemer i de senere år er blevet stadige svære at anløbe.

’Kanalen’ blev leveret fra Søby Værft juli i år som den foreløbigt første nybyggede lille genvejsfærge i Danmark, der anvender batterier i kombination med dieselelektrisk drift.

Læs også:  Ny Thyborøn-færge skiller sig ud

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094