23948sdkhjf

Nordic Shipholding indgår aftale med banker

Det gældsplagede rederi har nu indtil september 2020 til at implementere nye strategier

På trods af, at der ikke er meget glæde at hente i rateniveauet for Nordic Shipholdings produkttankskibe i det nu overståede tredje kvartal, er der alligevel masser af optimisme at spore mellem linjerne i rederiets netop offentliggjorte regnskab for tredje kvartal.

Efter længere tids tvivl om, hvordan rederiet skulle leve op til forpligtelserne i en række lån, er der nu kommet en løsning på problemet. I hvert fald for en stund. 

Aftalen med bankerne er faldet på plads igennem forhandlinger, hvor også rederiets hovedaktionær har været indblandet. Denne har måttet stille ny livkiditet til rådighed i form af et lån, og så er rentemarginalerne på rederiets lån blevet sat op.

Til gengæld har bankerne modificeret eller opblødt en række forpligtelser og covenants "for at sikre koncernen mere tid (indtil september 2020) til at gennemføre de forskellige strategier", fremgår det af regnskabet.

Tjener mindre end sidste år

På den positive konto fremhæver Nordic Shipholding også, at en længerevarende twist i forbindelse med, at rederiet trådte ud af et pool-samarbejde, er faldet ud til Nordic Shipholdings fordel. Derfor har rederiet modtaget 1,5 mio. dollar i starten af november.

Der er dog mindre optimisme at hente, når det gælder indtjeningen fra fem handysize-skibe og den ene LR1. 

- Beklageligvis fortsatte tankmarkedet med at falde i tredje kvartal 2018. Kombineret med højere bunkerspriser blev den gennemsnitlige daglige TCE-indtjening, som optjent af de seks skibe beskæftiget i de tre pools, lavere end budgetteret i de første ni måneder af 2018, skriver Nordic Tankers i regnskabet. 

Sammenlignet med de første ni måneder af 2017 faldt den samlede TCE-indtjening til 13,4 mio. dollar i år fra 18,0 mio. dollar. 2018. Dertil kommer, at TCE-indtjeningen fra LR1-skibet, der er beskæftiget i Straits Tankers-poolen, var 1,7 mio. dollar lavere i de første ni måneder af 2018 i forhold til TCE-indtjeningen fra tre-års certepartiet, som skibet var beskæftiget under i den tilsvarende periode sidste år.

Nedskrivning giver nedjustering

De forværede udsigter for produkttankmarkedet førte til, at Nordic Shipholding måtte nedskrive værdien af sin flåde med fem mio. dollar i tredje kvartal. Samtidig sænker rederiet forventningerne til årets resultat før skat, så estimatet nu hedder et tab på 25-28 mio. dollar.

Forventningerne tager ikke højde for yderligere nedskrivninger af flåden, hvis det skulle blive nødvendigt i fjerde kvartal.

- Med den forbedrede struktur i koncernens balance, er koncernen bedre rustet til at forfølge vækst og potentielle konsolideringsmuligheder med henblik på en styrkelse af selskabets aktiviteter, skriver Nordic Shipholding. 

Nordic Shipholding
mio. dollar 3. kvt. 2018 3. kvt. 2017
Nettoomsætning 6,333 7,550
TCE-indtjening 3,171 5,346
Driftsresultat (ebitda) -1,183 1,310
Resultat før skat -9,020 -1,254
Periodens resultat -9,020 -1,254
Egenkapital 14,788 37,163
Regnskabsåret blev afsluttet 30. sep. 2018

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097