Container eksploderer i Los Angeles havn
De foreløbige undersøgelser indikerer, at en brændfarlig væske er blevet antændt inde i containeren, der stod opmagasineret i terminalen, klar til at blive shippet til Taiwan
Det skriver gCaptain .
Terminalen blev evakueret, og en undersøgelse af omstændighederne blev igangsat kort efter hændelsen. Det blev herefter slået fast, at en FEU-container blev leveret sammen med 11 andre containere tidligere samme dag. De kom fra en genbrugsstation, der ligeledes ligger på Terminal Island, og skulle alle shippes til Taiwan.
De foreløbige undersøgelser indikerer, at eksplosionen skyldtes, at en brændfarlig væske blev antændt inde i den forseglede container. Containeren var ikke mærket som indeholdende giftige stoffer, men derimod udelukkende skrotmetal.
Los Angeles havn udtaler, at man ser sagen som værende af højeste vigtighed for havnepolitiet og havnemyndighederne.