Fritz Ganzhorn fratræder
Stilingen overtages midlertidigt af foreningens formand, Bjarne Cæsar Jensen, skriver Søfartens Ledere i en pressemeddelelse.
- Efter sammenlægningen med Lederne har vi taget hul på et nyt kapitel i foreningens historie, og bestyrelsen mener, at der i den forbindelse er brug for en ny drivkraft til at gennemføre Lederne Søfarts strategi, siger Bjarne Cæsar Jensen.
Permanent afløser på vej
Der er samtidig igangsat en proces for at finde en permanent afløser til stillingen.
- De seneste år har været præget af modvind på flere fronter og vi har af forskellige årsager oplevet et generelt fald i antallet af danske officerer i handelsflåden. Dette til trods har Lederne Søfart formået stort set at fastholde sit medlemstal, siger Bjarne Cæsar Jensen og tilføjer:
- Fritz Ganzhorn og jeg er blevet enige om, at der - for bedst at videreudvikle Lederne Søfarts strategi - er behov for en ny person, som kan lede denne forandring. I den forbindelse vil jeg på bestyrelsens vegne sige Fritz Ganzhorn tak for hans store engagement og arbejdsindsats gennem rigtig mange år. Han har altid haft et stort hjerte for foreningen og for vores erhverv, slutter Bjarne Cæsar Jensen.