23948sdkhjf

'Esvagt Mercator' med i antiterror-øvelse

Besætningen på ‘Esvagt Mercator’ agerede gidsler i belgisk antiterror-øvelse

Det er hverdag for Esvagt at arbejde med hurtiggående rednings- og transferbåde, men det er bestemt ikke hverdag, når bådene er fyldt med 16 bevæbnede og toptrænede soldater fra det belgiske antiterrorkorps og politi.

Når specialisterne samtidig ledsages af to krigsskibe og to angrebshelikoptere med endnu flere soldater ombord, og når hensigten er at sætte et angreb ind på Esvagt, så er det – heldigvis – endnu længere fra hverdagen.

Onsdag i sidste uge var det imidlertid det program, der ventede ‘Esvagt Mercator’, da skibet for en stund forlod arbejdet i de belgiske havmølleparker Nobelwind og Belwind for at assistere det belgiske antiterrorkorps i en øvelse.

Det oplyser Esvagt i en pressemeddelelse.

Læs også: Politikere kræver ny handlingsplan mod pirater

Under øvelsen blev ‘Esvagt Mercator’ kapret ud for Oostende havn, hvorefter enheder fra antiterrorkorpset bordede skibet, befriede ‘gidslerne’ og uskadeliggjorde ‘terroristerne’.

- Det var meget spændende at være en del af. Der var en skov af hænder, da vi blev spurgt, om nogle af os ville være gidsler, siger Rasmus Carlsen, kaptajn på ‘Esvagt Mercator’.

Han var sammen med overstyrmanden og maskinmesteren samt MHI Vestas’ supervisor de eneste fire ombord, som var holdt ude for øvelsen.

- Vi var nogle få personer, som ikke deltog, ligesom der var få områder af skibet, der var spærret af. Men ellers var resten af skibet til rådighed for øvelsen, siger Rasmus Carlsen.

Esvagt har tidligere deltaget i lignende øvelser – eksempelvis var ‘Esvagt Kappa’ i 2015 involveret i træningsøvelser med det danske Frømandskorps på installationer i Nordsøen. 

58,5 meter lange 'Esvagt Mercator' blev leveret sidste år.

Læs mere: Nybygget Esvagt-skib på leveringsrejse nordpå

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125