23948sdkhjf

Niels Winther forlænger med stor hollandsk kunde

Esbjerg-virksomheden Niels Winther skal fremover stå for alle HMC's behov i danske havne

Niels Winther & Co. har fornyet deres mangeårige aftale med hollandske Heerema Marine Contractors (HMC), når det gælder agentur og logistikservices i alle danske havne.

Det oplyser Esbjerg-virksomheden i en pressemeddelelse.

HMC er en stor spiller inden for løft og transport af meget store elementer til installationer i offshore olie og gas samt offshore vind. I de kommende år vil Nordsøen være et kerneområde for HMC’s flåde af heavy lift-kraner og relaterede støttefartøjer.

Under den nye aftale skal Niels Winther & Co. stå for alle HMC's behov for diverse ydelser såsom stevedoring, transport af personale og koordinering af diverse arbejde bestilt af HMC hos en lang række lokale leverandører.

Derudover skal Niels Winther også bistå HMC i dialogen med diverse myndigheder på lokalt, regional og national plan.

- De store projekter, som HMC har i og omkring Danmark de næste år, vil være nogle af højdepunkterne for de mange store opgaver, som HMC og Niels Winther har arbejdet sammen om igennem tiderne, siger Henrik Otto Jensen, adm. direktør og partner hos Niels Winther & Co., i pressemeddelelsen.

Niels Winther & Co. har arbejdet sammen med HMC i 40 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078