23948sdkhjf

SF afkræver miljøminister svar om beachingværfter

SF’s formand Pia Olsen Dyhr vil have miljøminister Jakob Ellemann-Jensen til at forbyde ophugning af danske skibe på strande i udviklingslande
SF's formand Pia Olsen Dyhr retter hård kritik mod miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) for at blåstemple den kontroversielle praksis med ophugning af skibe på strande i eksempelvis Indien - også kaldet 'beaching'.

SF'-formandens kritik er udløst af miljøministerens udmelding i Søfart, hvor han erklærer, at det i princippet er OK at hugge skibe op på stranden, hvis bare skrotværfterne lever op til EU’s krav,

Kynisk at eksportere giftige skibsvrag

Pia Olsen Dyhr betegner det som "kynisk, at miljøministeren vil eksportere giftige skibsvrag".

Hun mener samtidig, det er dobbeltmoralsk, at ministeren accepterer miljøskadelig ophugning af skibe i udviklingslande, som han aldrig ville acceptere på europæisk territorium.

- Ministeren må forklare dobbeltstandarderne, når det kommer til ophugning af danske skibe i udlandet. Hvordan kan man byde en arbejder i Indien at arbejde under markant dårligere kår, end hvad man ville tillade i Danmark? Vi bør som minimum arbejde på europæisk niveau for at sørge for, at skibsrederne ikke sender deres skibe til ophugning under uanstændige vilkår, siger SF's formand.

Danske Rederier presser på for at få godkendt skrotværfter uden for EU, herunder beachingvæfter, til en EU-liste over godkendte ophugningsfaciliteter, som træder i kraft 1. januar 2019.

Rederier frygter mangel på kapacitet

Efter denne dato må skibe, der sejler med EU-flag, kun ophugges på værfter, som står på EU-listen i henhold til EU's skibsophugningsforordning. Men indtil videre er der kun europæiske skrotværfter på listen, og rederierne frygter, at der vil mangle kapacitet på værfterne efter årsskiftet.

Læs også: Rederier: Alle skrotværfter skal have en chance

Og miljøministeren er klar til at imødekomme rederiernes ønske:

- Når det gælder ophugningsfaciliteter på strandene i Indien, er det min opfattelse, at de kan blive optaget på den europæiske liste over godkendte ophugningsfaciliteter, hvis de lever op til EU-kravene, udtalte han i den seneste udgave af Søfart.

Ingen beachingværfter i EU

Ministerens udmelding har udløst politisk modstand hos såvel Enhedslisten og Alternativet - og nu melder SF sig altså i koret af kritikere:

- Beaching ville aldrig kunne blive godkendt i Danmark, fordi vi har krav til kemikalier, miljø og arbejdsmiljø som er langt skrappere end i Sydøstasien. Derfor er der heller i beachingfaciliteter noget sted i EU. Jeg tror ikke, Kommissionen vil godkende ophugning af på beachingfaciliteter i Indien, men ministeren må aktivt arbejde for, at det ikke sker i stedet for passivt at acceptere, at det er en mulighed, siger Pia Olsen Dyhr. Hun tilføjer:

- Danmark bør arbejde aktivt for at stoppe dumping af både miljø- og arbejdsmiljøstandarder og kæmpe for, at EU ikke støtter ophugning af skibe på strande med store menneskelige og miljømæssige konsekvenser.

Pia Olsen Dyhr har på den baggrund stillet to spørgsmål til miljøministeren. Hun afkræver for det første ministeren et svar på, om han vil arbejde for, at beachingværfter ikke optages på listen over godkendte værfter til ophugning af skibe, sådan at udtjente fartøjer med EU-flag ikke kan ophugges på strandene i Indien, Bangladesh eller Pakistan.

For det andet ønsker SF's formand svar på, om miljøministeren vil udelukke godkendelse af beachingværfter i Danmark
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097