23948sdkhjf

Nordic Shipholding i problemer med gæld

Opdateret: Udsigten til lave rater i produkttank og de deraf følgende lave skibsværdier gør det svært for Nordic Shipholding af afdrage på sin gæld, fremgår det af kvartalsregnskab.

Artiklen er opdateret 23. august kl. 08.21 med kommentar fra Knud Pontoppidan

Det hårde marked for produkttankskibe – og udsigten til, at det bliver ved en tid endnu – fører nu til problemer med at afdrage på gælden hos Nordic Shipholding. 

Det fremgår af rederiets regnskab for andet kvartal. 

Problemet er opstået med forventningen om, at de lave TCE-rater fortsætter, hvilket også spiller ind på skibsværdierne.  

- Der er en risiko for, at Gruppen (Nordic Shipholding A/S, red.) kan komme til at bryde visse af dens låneaftaler pr. 30. september, fremgår det af regnskabet. 

Over for Ritzau Finans forklarer Nordic Shipholdings bestyrelsesformand Knud Pontoppidan, at rederiets hovedaktionær PAG, der ejer 76 pct. af aktierne, både er i dialog med bankerne og sig selv for at finde en løsning på problemet. Der arbejdes altså blandt andet på at tilføre rederiet flere penge. 

Pontoppidan vil dog ikke sætte ord på, om fremtiden er usikker for Nordic Shipholding.

- Det kan jeg ikke svare på, men vi skal gerne til at finde en løsning, og vi er fortrøstningsfulde. Vi så gerne en forbedring i markedet – det så vi tilbage i 2014-2015 – det kan ændre sig hurtigt, men det er svært at gætte på, hvornår det sker, siger Knud Pontoppidan til Ritzau Finans.

Måtte nedskrive kraftigt

Nordic Shipholding A/S ejer fem handysize-tankskibe og en LR1. Handysize-skibene bliver drevet kommercielt af UPT i Hamborg og Hafnia Management i København, imens LR1'eren er beskæftiget i Straits-poolen. 

Imens omsætningen i andet kvartal 2018 oplevede et beskedent fald til 7,8 mio. dollar fra 8,2 mio. dollar, endte resultatet i kvartalet med et dundrende underskud på 10,9 mio. dollar kontra et langt mere beskedent underskud på 730.000 dollar i samme periode sidste år.

Det skyldes blandt andet, at Nordic Shipholding måtte nedskrive værdien af sine skibe med 8,2 mio. dollar.

Udsigten til, at det svage spotmarked fortsætter, får desuden rederiet til at nedjustere sin forventning til årets resultat, der nu ligger i spændet mellem -18,0 mio. dollar og -15,0 mio. dollar inklusiv den nu foretagede nedskrivning. Tidligere hed forventningen et resultat imellem -6,5 og -4,5 mio. dollar.

Nordic Shipholding A/S
tusinde dollar Andet kvartal 2018 Q2 2017
Nettoomsætning 7.754 8.169
Resultat af primær drift (ebitda) 163 1.776
Resultat før skat -10.854 -730
Årets resultat -10.854 -730
Egenkapital 23.808 38.417
Antal ansatte
Regnskabskvartalet blev afsluttet 30. juni 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1