Landstrøm: Der findes en standard – nu mangler blot velviljen
Af De mange krydstogtskibe, der hvert år anløber i Aarhus, har medvirket til en debat om den forurening, der følger med – og i den forbindelse muligheden for at etablere landstrøm.
Det har fået Det Økologiske Råd til at opfordre til at etablere landstrømsanlæg, så de mange krydstogtskibe kan slukke for dieselgeneratoren, når de ligger i havn.
Et forslag som direktør i Aarhus Havn Jakob Flyvbjerg afviser.
- Vi ved, at havnestrøm, som man har lavet i Hamborg, er en dyr investering og fungerer rigtigt dårligt, fordi skibene har forskellige stik og spændinger. Det er som at skulle have forskellige adaptere med på en ferie til udlandet. Der er vist kun et enkelt skib, der har benyttet landstrømsanlægget i Hamborg, så det ligner ikke en løsning, siger han til Aarhus Stiftstidende.
Der er en standard
Men lige netop den anskuelse er medejer Peter Castberg Knudsen fra Powercon, der har specialiseret sig i at fremstille landstrømsanlæg, ikke enig i.
- Der har siden 2012 eksisteret en standard, som alle landstrømsanlæg bliver bygget efter. Denne beskriver også hvilket stik, der skal bruges. Både de amerikanske, tyske, norske, svenske og kinesiske anlæg er bygget med samme type tilkobling, skriver han i en kommentar til Energy Supply.
- Standarden (IEC/ISO/IEEE 80005-1, red.) omhandler både landstrømsanlæg og de stik skibene udstyres med og bliver brugt som sikkerhed for at grænsesnittet fungerer, så tingene passer sammen, forklarer han.
Han fortæller i samme ombæring, at krydstogtskibene spændingsmæssigt bruger enten 6,6kV eller 11kV og 50 eller 60Hz, hvilket er årsagen til, at man bygger landstrømsanlæggene med en frekvensomformer, som tilpasser sig den pågældende spænding automatisk.
Hamborgs anlæg fungerer fint
Peter Castberg Knudsen er altså ikke enig i, at der er skibenes forskellige stik og ledninger, der besværliggør anvendelsen af landstrøm.
Han er heller ikke enig i, at det indirekte skulle være årsagen til at anlægget i Hamborg aldrig er blevet brugt.
- Anlægget i Hamborg fungerer ikke dårligt, men man har de første par år fastholdt en meget høj pris på strømmen overfor skibene, hvilket har holdt "lysten" til at koble sig til på et begrænset niveau, forklarer han.
Rederierne vil gerne
Når alt kommer til alt, så skal der to til en tango – og der skal altså også to parter til at udbrede landstrøm noget mere, end det er i dag. Men spørgsmålet er så: Hvad kommer først: Hønen eller ægget?
I bund og grund handler det om, at havnene ikke etablerer landstrømsanlæg, fordi ingen skibe kan koble sig på. Rederierne gør ikke skibene klar til landstrøm, når der alligevel ikke er ret mange havne, hvor det er muligt at koble sig på.
Peter Castberg Knudsen fortæller dog, at et af de skibe, der anløber Aarhus cirka 16-17 gange om året rent faktisk er tunet ind på landstrøm.
- Skibet er forberedt til landstrøm. Det mangler blot et par enkelte slut-installationer, men det har ikke været nødvendigt at lave, da det aldrig har været muligt at kunne koble skibet til nogen havn grundet manglende installationer på land, siger Peter Castberg Knudsen og tilføjer:
- Der er dog blevet stor velvilje fra begge side over de sidste par år, dog ikke så meget i Danmark endnu.
Han nævner dog, at Samsø er gået i front her hjemme. Her har færgen, der sejler mellem Samsø og Hov, siden foråret været koblet på landstrøm om natten.
En udvikling, som ifølge Peter Castberg Knudsen vil fortsætte.
- Om vi skal gøre som i Norge, hvor statslige støttemuligheder har sikret udbredelsen, eller om vi kommer med af os selv, er svært at sige. Men i sidste ende bliver vi måske indhentet af lovgivningen, hvor der blandt andet fra EU's side sker en stramning fra 2025, slutter han.
