Søminer koster Ørsted og Vattenfall millioner

Det er ikke udsædvanligt, at der skal bruges op mod 100 mio. kroner på at rydde miner, når en ny havmøllepark skal installeres, skriver Berlingske.

Miner på havets bund koster energiselskaberne millioner af kroner, når de skal sætte nye havmølleparker op.

Det skriver Berlingske.

- Vi kan godt bruge 5-15 mio. euro (37,5-112,5 mio. kroner) per vindmøllepark på at lede efter miner. Det er en del, men det er også en ret stor risiko, som vi skal håndtere, siger Jesper Friis Dahl, som leder havbundsundersøgelserne hos Ørsted, til mediet.

Minerne stammer både fra første og anden verdenskrig, hvor der alene i danske farvande blev udlagt henholdsvis 10.000 og 40.000 styk. I Søværnets Minørtjeneste vurderer man, at der stadig er 6000 ustrøgne miner tilbage, og selvom de blev lagt for mere end 70 år siden, kan de udrette stor skade.

- Det kan godt være, at minerne har tabt syv-otte pct. i effekt, men det kan hverken du eller jeg mærke forskel på. Når vi sprænger dem, kommer der stadig en kæmpe søjle op med havbund og en masse andet, siger orlogskaptajn i minørtjenesten Lars Møller til Berlingske.

Det kan dog være sin sag at finde minerne. Som for eksempel den tyske LMB-mine med en sprængladning på over 700 kg, som Vattanfall måtte have fjernet i forbindelse med anlægningen af Horns Rev 3 ud for Esbjerg.

De tyske miner er lavet af aluminium, så magnetiske metoder nytter ikke noget i jagten. Der er dog relativt gode optegnelser over, hvor tyskerne lagde minerne ud. Værre ser det ud med de engelske miner, der blev kastet ned fra luften i særlige garden zones, men som til gengæld ikke er lavet af aluminium.

Også Krigers Flak i Østersøen ligger i sådan en garden zone.