23948sdkhjf

Iran truer med at lukke Hormuz-strædet

En af de vigtigste passager på det maritime verdenskort risikerer lukning i konflikten mellem USA og Iran.

30 pct. af den olie, der bliver transporteret til søs, går igennem Hormuz-strædet. Og nu truer Iran med at lukke den maritime passage som en del af striden med USA. 

Hormuz-strædet kom i spil, da Irans præsident Hassan Rouhani i en tale harcelerede over de sanktioner, der atter har ramt landet, efter at USA forlod atomaftalen med Iran i maj. 

I talen nævnte Rouhani muligheden for at lukke strædet. Den besked nåede til USA, hvor præsident Donald Trump i sidste uge – og med store bogstaver – meddelelte på det sociale medie Twitter, at Iran risikerer konsekvenser af en slags, som verden endnu ikke har set. 

Det skriver Jyllands-Posten

Hormuz-strædet er 54 km bredt på det smalleste sted. Men fraregner man de nationale farvande til Iran i Nord og Oman i syd, er der to sejlrender på 3,7 km tilbage. Det vil derfor være relativt let at kontrollere strædet, skriver mediet. 

Et alternativ til søfragt vil være at sende olien over land gennem rørledninger, hvilket Saudi-Arabien og Qatar satser på at gøre. De to lande har dog kun kapacitet til 6,6 mio. tønder olie dagligt i øjeblikket. Til sammenligning bliver der sejlet 18,5 mio. tønder gennem Hormuz-strædet hver dag. 

Flere kilder vurderer dog ifølge Jyllands-Posten, at hverken Iran eller USA ønsker sig en åben krig. 

- Jeg har svært ved at tro på, at det kommer til en militær konflikt. Hidtil er Teheran altid veget tilbage for det store opgør. Men denne gang kan Iran komme under øget pres på grund af præsident Trumps linje, siger olieanalytiker Stefan Burkold, Hamborg, til Der Spiegel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125