23948sdkhjf

Volvo Penta sætter kursen mod el-fremdrift

EL-DRIFT: I lighed med bil-divisionen i Volvo-koncernen, retter den maritime del nu også blikket fast mod el-drift. Volvo Penta vil være klar med hybride og rene eldrevne fartøjsmaskinerier inden 2021

Volvo Penta vil inden 2021 have en række forskellige helt eller delvist elektriske fremdriftssystemer på hylderne til den maritime industri. Dermed tilslutter koncernens maritime motordivision sig den målsætning om et målrettet fokus på el-drift, der fornyelig blev udmeldt i forhold til Volvo-biler.

– Vi vil være en drivende faktor i den elektriske transformation og vil være frontløbere med konkurrencedygtige businesscases’ til vores kunder, som baserer sig på denne her nye teknologi, udtaler Björn Ingemanson, president i Volvo Penta.

Han forklarer, at Volvo Penta vil agere som systemleverandør over for kunderne i deres transformationsproces mod el-drift. Altså applikation efter applikation, da de enkelte businesscases’ vil variere meget fra kunde til kunde og mellem industriens forskellige segmenter.

Er allerede begyndt

– Det her er starten på en langsigtet transformation, hvor vi erkender, at diesel- og benzindrevne motorer vil fortsætte med at være primære elementer i en del år endnu i en række af de fremdriftsapplikationer, vi udbyder i dag, uddyber Björn Ingemanson.

Men ifølge Volvo Pentas tekniske chef Johan Inden er virksomheden allerede flere år inde i den rejse, transformationen til el-drift udgør.

– Den tid har vi brugt på at opbygge kompetencer og erfaring – og etablere de teknologier, der er nødvendige for at lave en køreplan for udbredelse af bæredygtige fremdriftsløsninger. Denne avancerede udviklingsproces foregår også lige nu, og data herfra overbeviser os om, at vi er på det rigtige teknologiske spor, siger Johan Inden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094