23948sdkhjf

Trækul årsag til brand på to containerskibe

To gange har selvantændt trækul været skyld i brand på containerskibe, viser tysk rapport.

Da der udbrød brand i containerskibene 'MSC Katrina' og 'Ludwigshafen Express' i henholdsvis 2015 og 2016, startede branden i begge tilfælde i en container med trækul, der selvantændte. 

Begge gange var trækullet lastet som bulk i containere og stammede fra den indonesiske del af Borneo.

Det fastslår en rapport fra den tyske havarikommission, Bundestelle für Seeunfalluntersuchung, skriver Gcaptain.

Bør være farligt gods

Trækul er ikke klassificeret som farligt gods efter IMDG-koden, men det burde det være, lyder det nu fra havarikommissionen, som beder det tyske transportministerium om at tage sagen op i IMO. 

Havarikommissionen opfordrer også til, at IMO føjer til retningslinjerne for lastning af containerskibe, at enhver form for selvantændende substans skal placeres over dæk med tilstrækkelig tilgængelighed. 

12.400 'MSC Katrina' brød i brand i Elbens udmunding den 20. november 2015, og branden blev slukket med hjælp fra brandslukningsfartøjer uden skade på skib eller besætning. 

Den 21. februar 2016 selvantændte trækul i lasten på 13.000 TEU store 'Ludwigshafen Express', der var undervejs i Det Røde Hav. Besætningen lykkedes med at slukke branden, også her uden personlige eller materielle skader.

Opbevaringen af farligt gods er kommet i søgelyset, efter at en brand på 'Maersk Honam' tidligere i år kostede fem besætningsmedlemmer livet. Branden opstod i en container, men den endelige årsag er endnu ikke fastslået. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11