23948sdkhjf

Hoyer finder ny CEO hos Wärtsilä

Henrik Sørensen, der kommer fra en stilling som direktør for Wärtsiläs pumpedivision, bliver ny direktør hos Hoyer.

Henrik Sørensen er Hoyers nye CEO og tiltræder den 1. juni 2018. Han kommer fra en lang karriere hos Wärtsilä, senest som direktør for pumpedivisionen.

- I Henrik Sørensen får vi en leder med omfattende erfaring fra nogle af Hoyers nøglesegmenter såsom Marine, Water & Wastewater og Olie & Gas, siger Søren Ø. Sørensen, bestyrelsesformand for Hoyer Group, og fortsætter:

- Han har et værdifuldt miks af kompetencer inden for strategi, salg, operations og lederskab, som alle er centrale elementer i forhold til at realisere vores ambitiøse vækstplaner. Derudover har han et motiverende drive, hvor status quo ikke er en mulighed, hvilket i høj grad matcher virksomhedskulturen hos Hoyer. 

Henrik Sørensen har en baggrund som civilingeniør, kombineret med forskellige uddannelser inden for ledelse. Han glæder sig til at overtage ansvaret hos Hoyer:

- Jeg kommer fra en af Hoyers store kunder, og det er klart, at de har en stærk position i markedet, hvor de udfylder et vigtigt rum mellem de største leverandører og mindre kendte brands. Deres kerneværdier, såsom konkurrenceevne, kvalitet og service, er i direkte overensstemmelse med min forretningsmæssige tilgang, og jeg ved, at de holder, hvad de lover, når det kommer til hurtige responstider og leveringer, siger han.

Stillingen som Hoyers CEO omfatter de to separate forretningsenheder Hoyer Motors og Hoyer Transmissions.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094