23948sdkhjf

DFDS sikrer sig afløser for ældste kanal-færge

En nybygning fra Stena skal erstatte den ældste af DFDS' færger på den engelske kanal, 'Calais Seaways' fra 1991.

DFDS har netop indgået en aftale med Stena RoRo om en afløser for den ældste af rederiets færger på den engelse kanal, 'Calais Seaways' fra 1991.

Læs også:  Nye Stena-færger kan igangsætte flåderokade i Nordeuropa

Afløseren bliver en nybygning til levering i 2021, hvor 'Calais Seaways' fylder 30 år. Ro/pax-nybygningen bliver chartret på en ti-årig bareboat-aftale, og den bliver skræddersyet til DFDS's formål, skriver DFDS i en pressemeddelelse.

Der bliver tale om en betragtelig opjustering af ro/ro-kapaciteten med den nye færge, der får plads til 3100 lanemeter mod 1600 lanementer i 'Calais Seaways'. Personkapaciteten forbliver uændret omkring 1000 passagerer. DFDS forventer en reduktion i olieforbruget på 25 pct. med overgangen til det nye og mere energieffektive fartøj.

Med udskiftningen af 'Calais Seaways' tager DFDS fat på en fornyelse af de seks færger på kanalen. En flådefornyelse, der vil blive meldt endeligt ud i 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113