23948sdkhjf

Gigantisk retrofit-ordre fra Hurtigruten

ALTERNATIVE DRIVMIDLER: Ordre på helt nye LNG/hybrid-elektriske hovedmaskinerier til ni skibe fra Hurtigruten på vej til Rolls-Royce Marine

Rolls-Royce Marine skal angiveligt retrofitte op til ni af Hurtigrutens skibe til kombineret LNG- og batteridrift. Ordren indebærer, at hvert af de op til ni skibe får udskiftet deres eksisterende dieselmekaniske hovedmaskineri med to nyudviklede Rolls-Royce Marine (Bergen Diesel B36:45L6PG) LNG-motorer, der er udviklet til at fungere i et LNG-elektrisk hybridsystem, hvori der også indgår en batteripakke.

Det britiskejede, men norskbaserede Rolls-Royce Marine oplyser til det norske medie E24.no, at det er selskabets største ordre længe, og at der indtil videre er tale om en intentionsaftale, hvorfor antallet af skibe heller ikke ligger fast endnu. Kilder til det norske medie vurderer, at ordren kan have en værdi af op til en mia. norske kroner.

Skibe fra 1990’erne

Selskabet Hurtigruten, der i dag trafikerer den norske vestkyst fra Bergen i syd til Kirkenes i nord med 11 skibe og i alt 34 havneanløb, mistede i marts kontrakten på fire skibe fra 2021 til det nystiftede norske selskab Havila Kystruten. I koncessionen var der krav om en række miljøtiltag til operatørerne fra 2021, bl.a. om en væsentlig nedbringelse af CO2-udledningen.

Rolls-Royce Marine spiller i forvejen en hel central rolle som teknologi- og systemleverandør til to meget avancerede nybygninger, Hurtigruten i øjeblikket har under bygning ved Kleven-værftet. Disse skal dog primært anvendes i rederiets ekspeditionskrydstogtaktiviteter ved Syd- og Nordpolen.

Hurtigruten udmeldte i forbindelse med koncessionsafgørelsen i marts, at de syv skibe, rederiet ville bruge fra 2021, skulle være fra den del af flåden, der blev leveret i 1990’erne, mens et antal af de nyere skibe også skal forsætte på kystruten. Dog uden for kontrakten og dermed også kun med anløb af de havne, der kommercielt set anses som mest interessante som et rent turistprodukt.

Læs også: Hurtigruten mister fire skibe til offshorerederi på ikonisk kystrute

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086