23948sdkhjf

Hans Jensen Lubricators køber udviklingsvirksomhed

Virksomheden Adnox, der fjerner NOx uden brug af urea, er blevet købt af Hansen Jensen Lubricators.

Hans Jensen Lubricators, der er leverandør af cylindersmøresystemer til 2-takts marine- og stationære motorer, har overtaget aktiemajoriteten i Adnox.

Adnox har udviklet og patenteret et katalysatorbaseret system, der ved hjælp af dieselolie kan omdanne de farlige kvælstofforbindelser (NOx), som dannes i dieselmotorer til vand og kvælstof. Det traditionelle katalysatorbaserede system bruger urea til omdannelsen. Urea er fra bilverdenen blandt andet kendt under navnet AdBlue.

Da dieselolie i forvejen benyttes på og leveres til skibe, er der med Adnox-systemet ikke behov for hverken ekstra logistik eller ekstra tanke til opbevaring af hjælpemidlet. Adnox-systemet kan benyttes på såvel 2-takts og 4-takts motorer. Energien i den benyttede olie omdannes til varme, der kan genvindes og bruges til produktion af el eller vand. Systemet er godkendt for brug på skibe af DNV-GL.

Rasmus H. Jensen, administrerende direktør i Hans Jensen Lubricators, udtaler om købet:

- Adnox har udviklet en spændende teknologi, som har værdi for vores kunder, og vi ser derfor synergier mellem Adnox og Hans Jensen Lubricators. Købet kan derfor styrke vores position overfor den globale handelsflåde.

Ole Fanøe, grundlægger og administrerende direktør i Adnox, udtaler i forbindelse med købet:

- Med Hans Jensen Lubricators 100-årige erfaring inden for produktion og globalt salg til den maritime industri ser vi opkøbet som en styrkelse af vores muligheder for selv at blive en produktionsvirksomhed med globalt salg.

Tidlig investor Chris Invest A/S og Ole Fanøe forsætter som medejere af Adnox.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094