Derfor falder kvinderne fra
DEBAT: Den maritime branche forstår tilsyneladende ikke, hvorfor kvinderne falder fra - dagens kronikører giver her nogle bud på, hvad der skal til for at fastholde søfartens kvinder
Dansk søfart er fortsat meget mandedomineret. Hvorfor egentlig, spørger dagens kronikører. Billedet viser søfolk i færd med en 'mand-over-bord'-øvelse hos Esvagt. Arkivfoto: Ursula Rechnagel Taylor
Derfor er det også ærgerligt, når diskussionen om den udfordrede fastholdelse af kvinder oftest kun berører sexchikane, eller strander i, at søfartslivet er umuligt at kombinere med barsel.
Det er svært ikke at se den unuancerede diskussion som symptom på, at vi som branche ikke forstår, hvorfor kvinderne falder fra.
Her er vores bud på de udfordringer, der skal knækkes, for at få flere kvinder som en naturlig del af skibsfarten.
1: Unges forkundskaber
Igen og igen bliver der skrevet om pigernes overtagelse af de lange videregående uddannelser i medierne.
Men pigernes succes i skolen er også et produkt af et skolesystem, der påskønner stillesiddende opmærksomhed og perfektionisme.
Til søs er der en anden dagsorden. Som i andre håndværksfag er man nødt til at prøve sig frem, fejle og prøve igen. Hvis mentaliteten er, at alt skal være til en flot karakter i første forsøg, er det svært at forlige sig med et erhverv, hvor sidemandsoplæring og håndelag er nogle af kerneelementerne.
Vil man have flere piger ud på den anden side, er det vores erfaring, bl.a. fra en position som kvartermester for 60 spirende sømænd på Georg Stage, at man fra første dag ombord skal ind og italesætte, at det er ok at fejle i en læreproces - det er faktisk nødvendigt.
2: Tonen om bord
Det er vores erfaring, at flere piger tager afstand fra måden, man taler til hinanden til søs.
Tonen er ikke noget pigerne er kendt med. I land er den succesrige kommunikation ofte diplomatisk og underspillet. Til søs er kommunikationen direkte og skrællet for høflighedsfraser.
Vi er på ingen måde modstandere af den direkte taleform. Den er essentiel i sikkerhedskritiske situationer, hvor der ikke er tid til at overveje, hvad der egentligt menes bag høfligheden.
Men vi har konstateret, at det overvejende er pigerne, der oplever den direkte sprogbrug som grænseoverskridende. En faglig irettesættelse opfattes til tider som en hård, personlig kritik.
Branchen bør overveje, hvad man kan gøre for at indlære pigerne en forståelse for sproget til søs tidligt i uddannelsesforløbet.
3: Konservatisme i branchen
Vi har haft mange, dejlige mandlige kolleger med en stor velvilje for kvinder om bord.
Som pige til søs skal man ikke desto mindre ofte kæmpe mod en konservativ holdning. Nogle mandlige kollegaer regner ikke med, at man kan bestride jobbet. De skal overbevises først. Det kræver viljestyrke at overbevise sig selv og andre om, at man kan blive god til noget, når omgivelserne på forhånd betvivler, at det vil lykkes. Særligt som helt grøn sømand.
Det er klart, at hvis procentdelen af piger i branchen stiger, vil problemet mindskes. Det er dog ikke vores opfattelse, at problemet vil forsvinde i takt med et generationsskifte.
Branchen kan med fordel skabe mulighed for, at pigerne kan komme til at tale med hinanden. Fx ved at stå sammen om at kvindelige søfolk i de første år udmønstres med en anden kvindelig kadet, matros eller officer. Også selvom det - med så få piger derude - er en stor logistisk udfordring. Vi har selv draget nytte af tilbage fra elevtiden på Georg Stage at have hinanden som støtte og inspiration.
4: Karrieremuligheder
Det er videnskabeligt underbygget, at det er vigtigt for kvinder at kunne se fremadrettede muligheder, når det tages store valg i livet.
Man skal kunne se svar på spørgsmål som:
“Hvis jeg på sigt ikke vil fortsætte til søs, hvilke jobmæssige muligheder, har jeg for at videreuddanne og videreudvikle mig?"
Har man, som os, primært arbejdet i mindre og mellemstore rederier, er perspektiverne svære at få øje på.
For os var alternative jobmuligheder så godt som usynlige. Udsigterne til videreuddannelse var ligeledes ringe. Skibsføreruddannelsen er kategoriseret som niveau 5 på Kvalifikationsrammen for Livslang Læring, og falder uden for uddannelsessystemets standardrammer. Vi havde ikke kendskab til nogen brobygninger fra skibsføreren til andre uddannelser. I stedet for at færdiggøre navigatøruddannelsen, påbegyndte vi en diplomingeniøruddannelse.
Ikke alle støder på denne hurdle. Vi har senere hen erfaret, at har man haft ansættelse i et større rederi, er mulighederne for at gå i land med sin officersuddannelse vidtstrakte og synlige.
Vi tror derfor, at branchen med held kan fokusere på at synliggøre mulighederne fra et tidligt tidspunkt. Desuden skal der være mulighed for at opkvalificere skibsførereksamen til en bachelorgrad, også på navigationsskolerne. Der er ikke råd til at tabe dygtige folk, blot fordi vejen ind i branchen ikke har været en aspirantstilling i fx Mærsk.
5: Manglende motivation
Det er problematisk, at de karaktertræk, der gør, at man som kvinde klarer sig godt i skibsfart - mod på udfordringer og evnen til at tænke selv - står i modsætning til de karaktertræk, der kræves for at fortsætte karrieren til søs.
I de første år er man fuldt stimuleret. Oven i en masse færdigheder, skal man lære sig en ny måde at begå sig på.
Er man først faldet til ro som officer, er sagerne anderledes: Mange 1. og 2. grads-styrmandsstillinger er for øjeblikket jobs, der er så rutineprægede og automatiserede, at vejen til, at en computer overtager styrmandens rolle, synes kort.
Læg hertil, at er man først blevet kaptajn / overstyrmand, vil man samtidig befinde sig i en stilling, hvor det juridiske ansvar forbliver stort, mens beslutningskompetencen gradvist flyttes fra søen til kontor.
Tiden og teknikken arbejder for, at styrmanden får udvidede opgaver. Tiden arbejder ikke for at handlerummet gives tilbage til kaptajner og besætninger. Det er op til rederierne.
Aase Huggler og Sif Lundsvig er begge skibsingeniør-studerende. De har begge en fortid diverse stillinger som ubefarne/befarne skibsassistenter og styrmænd IV. Arbejdspladser har bl.a. været RAL, Georg Stage og Svendborg Bugser.
