Rederi fordømmer fuld kaptajn
Det græske rederi Sky Mare bakker op om det engelske politi, som har arresteret en fuld kaptajn for overfald, skriver Tradewinds.
Der bliver ikke lagt fingre imellem, når det græske rederi Sky Mare kommenterer anholdelsen af en af rederiets kaptajner.
Den 34-årige mandlige kaptajn på 2.600 t.dv. RMS Wanhaim havde været indblandet i et skænderi. Da politiet ankom til kajen i Hull, viste det sig, at han også var fuld, og han er nu sigtet for overfald og for at være beruset, imens han havde kommandoen på et skib.
– Foruden Sky Mare stigmatiserer sådanne hændelser hele shipping-industrien. Det siger sig selv, at vi fordømmer (kaptajnens handlinger, red.), og vi vil etablere yderligere foranstaltninger imod det uforudsigelige menneskelige element, udtaler Sky Mare til Tradewinds.